Panama-Canalen i 1912

2 Reiseselskab bestod af følgende andre Diplomater fra Washing- ton: Den østrig-ungarske Ambassadeur Baron Hengelmuller, østrig-ungarsk Ambassadesecretair Grev Ivan Csekonics, den franske Militairattaché Grev Aldabert de Chambrun (en di- recte Efterkommer paa Kvindesiden af Marquis de Lafayette) og dennes Hustru. Fra saavel det amerikanske Udenrigsministerium som fra Krigsministeriet var vor Ankomst anmeldt hos Canalcommis- sionen, og vi vare anbefalede til dens Omsorg, der da heller ikke svigtede os et Øjeblik under vort Ophold. Inden vi forlade New Orleans vilde jeg gerne indskyde et Par Bemærkninger om denne eiendommelige By, hvor fransk Sprog og Civilisation har bevaret sig i saa høi Grad siden den første franske Colonisation i 1718 til vore Dage. Som bekendt kom Louisiana under spansk Herredømme i 1769 og forblev herunder indtil 1800, da det afstodes til Frankrig, som atter — i 1803 — solgte det til de Forenede Stater. Faa Byer have været hjemsøgte af saamange saavel physiske som sociale Forstyrrelser som New Orleans. Krigen med locale Indianerstammer i Slutningen af det 18. Aarhun- drede, Krigen med England i 1812—14 — hvoraf visse Virk- ninger ogsaa sporedes i Louisiana — de store Ildebrande i 1788 og i 1796 og endelig Borgerkrigen med Admiral Farra- guts Erobring af Byen i 1862 — bortset fra den Gule Fe- bers Hærgen — have ikke kunnet betage New Orleans dens franske Præg; den spanske Administrations Dage ere gaaede saa godt som sporløst hen over den, og det amerikanske Væsen har endnu den Dag i Dag ikke kunnet fortrænge det franske helt. Forberedelserne til Afslutningen af Carnevalet med den saakaldte „Mardi Gras“ (Dagen før Aske Onsdag) vare i fuld Gang, da vi passerede Byen, og hele Befolknin-