Panama-Canalen i 1912

4 Ligevægt de 375 Millioner Dollars, som ere bevilgede til Værkets Fuldførelse, ikke vil bringe i Forstyrrelse. Jeg skal ikke indlade mig paa nogen Discussion til Imøde- gaaelse af denne Opfattelse, men siden Risikoen og den pri- vate Capital er berørt contra Skatkammerets solide Ressour- cer, maa det vel erindres, at medens de førstnævnte Forhold kun kunde virke stimulerende paa Jernbanebygningens Ledere med hele Speculationens kraftigste Impuls, er der intet i det sidstnævnte, som kan tjene de statsansatte Ledere af Canal- arbeiderne til lignende Drivfjeder. Her begyndtes Værket, og her skrider det fremad under en Bevægkraft, som intet har at gøre med Dollars og Cents — eller Kroner og Øre om man vil — og som kan betegnes ved de 3 Ord: Mili- tairaand, Militairpligtfølelse og Militairkappelyst. Saagodt som alle Canalcommissionens Mænd ere nemlig Officerer af den amerikanske Hær eller Flaade; de udføre deres Arbeide for en forholdsvis ringe Løn under væsentlige, personlige Savn, forsaavidt som deres Familieliv angaar, og uden Udsigt til nogen Compensation herfor, naar Værket er fuldført. Men den militaire Aand og navnlig Overlederens enestaaende Exempel, hvorved den „rette Aand“ efterhaanden er bleven udbredt til hvert Individ under ham, triumferer over alle Vanskeligheder, og den gør det ikke mindst, fordi denne Aand har faaet Lov til at raade uhindret og ubesmittet af de Indflydelser, som nutildags gør sig gældende for at kvæle enhver Enkeltmands-Magt, naar denne trænger heldig igen- nem. Oberst Goethals, Canalcommissionens Formand, besid- der statutmæssigt denne Magt, og den er nu saa vel befæstet, at ingen kan rokke derved, og at den fremtidige Administra- tion af Canalzonen ogsaa tænkes lagt i Hænderne paa én Mand, hvem det saa bliver.