Panama-Canalen i 1912

6 i Oberst Goethals Fraværelse ledede Canalarbeiderne, den amerikanske Gesandt i Panama, Mr. Dodge, og den danske Viceconsul i Colon, Herr Joseph Fidanque, en tidligere Be- boer af St. Thomas og, skønt Navnet jo lyder nok saa frem- med, en god dansk Undersaat. Vort første Indtryk af Canalzonen var, bortset fra den udsøgte Høflighed hvormed vi modtoges, særdeles tiltalende. Der var Liv og Røre overalt paa Kaien. Folk saa friske og raske ud, og de rødbrune Ansigter og hvide Tropedragter talte allerede deres stille Sprog om, hvad „Sanitation" havde udrettet her. Der var ingen Døsighed, ingen Slendrian som i New Orleans, og ingen hule Øine og gustne og indfaldne Kinder, som man ellers træffer saa ofte i andre tropiske Egne. Canalværkerne ser man intet egentligt til ved Landstig- ningen i Colon, men den lille By ligger saa smukt og tæt omsluttet af den rige Vegetation paa de lave Høidedrag, som omgiver den, at man for et Øieblik ganske fængsles deraf og glemmer at spørge efter Canalen. Der er imidlertid ikke Tid til Drømmerier, thi vor Bagage er hurtig udlosset, og Oberst Hodges beder os tage Plads i det lille Extratog, som er stillet til vor Raadighed for at føre os over til Stillehavs- kysten i Løbet af 2 Timer. Jernbanelinien over Tangen følger tildels i sin nuværende Skikkelse Canalen, og paa denne Fart saa vi først noget til de store Arbeider. Luftbaner, Slusemure, Dæmninger, Con- cretforme, Dampskovle og Sporflyttere taarne sig uden Var- sel i Veiret og synes allerede at have voxet sig sammen med den Jord, hvorpaa de staa. Man har en lignende For- nemmelse som ved Beskuelsen af Fortidsruiner; ligesom der ingen Overgang er mellem disse og Naturen, som omgiver