Panama-Canalen i 1912

12 Til Erstatning for den saaledes tilstaaede Brugs- eller Occupationsret af Canalzonen betalte de Forenede Stater Re- publikken Panama en Sum af $ 10,000,000 ved Conventionens Ratification og forpligtede sig endvidere til fra 9 Aar efter Ratificationen at erlægge en aarlig Sum af $ 250,000 til Pa- nama, saalænge Conventionen forbliver i Kraft. Fra et internationalt Synspunkt frembyder Canalzonen forskellige Anomalier. For det første udgør den ingen inte- grerende Del af de Forenede Staters Territorium. Fremmede Undersaatter, som bebo Zonen, erhverve ikke herved nogen Adgang til at blive Undersaatter af de Forenede Stater, hvor- imod Panamas Undersaatter, som bebo Zonen, uindskrænket nyde deres politiske og borgerlige Rettigheder i Panama. Endvidere er Indførslen af alle Varer til Canalzonen til Brug for Befolkningen, som er i Canalbygningens Tjeneste, fri i Henhold til ovennævnte Conventions Artikel XIII. Den amerikanske Toldtarifs Virkning strækker sig ikke til denne Art Indførsel, og den berøres eiheller af den høie panami- ensiske Tarif. Med Canalens Fuldførelse vil dog disse Forhold blive definitivt ordnede, ligesom Zonens Administration vil være at regulere ved ny Lov. Den amerikanske Congres har, efter mange Overveielser og under ikke ringe Anfægtelser, fremfor at skride til Byg- ningen af en aaben Havniveaucanal, (der anbefaledes af Ma- joriteten af Præsident Roosevelts „Board of Consulting En- gineers", bestaaende af 5 europæiske og 8 amerikanske Ingenieurer, der mødtes i Washington i Juni 1905), ved Lov af 29. Juni, 1906, vedtaget Bygningen af en Slusecanal, som efter dens Mening frembyder følgende Fordele: Det er den