Panama-Canalen i 1912

13 billigste at bygge, den vil udkræve kortere Tid til sin Fuld- endelse end den aabne Canal, vil være billigere at betjene, lettere at controllere og Skibenes Passage vil tage ringere Tid. Som det vil erindres, gik den første Lessepske Plan (1878) ud paa Bygningen af en aaben Havfladecanal. Forskellen imellem Vandstanden i Atlanterhavet og i Stillehavet skulde der bødes paa ved at gøre Canalens Bund noget hældende paa Stillehavssiden. En Tunnel skulde føre gennem Culebra Bjerget. Efterhaanden viste det sig dog umuligt at gennem- føre denne Plan med en rimelig Bekostning. 1 1887 gik Fransk- mændene over til et Slusecanalproject. Arbeidet herpaa fort- sattes i 2 Aar, da Selskabet gik fallit efter at have ofret $ 260,000,000 paa en Udgravning af 66,700,000 „cubic yards". Arbeiderne fortsattes af det Ny Franske Panama Canal Sel- skab, som dannedes i 1894 efter følgende Plan: En Havflade- canal projecteredes fra Atlanterhavssiden paa en Strækning af 17 miles til Bohio, hvor en Dæmning med to Sluseniveau’er dannede en kunstig Sø, der skulde strække sig til Bas Obi- spo. Den øverste Vandflade af dette System laa 102V2 Fod ") over Havfladen. Minimumsdybden i Canalen skulde være 29Vs Fod og Minimums Bundvidden 98 Fod. Dette franske Selskab udførte Udgravninger af c. 11,400,000 „cubic yards“ — et ringe Tal, naar det sammenlignes med de amerikanske Arbeider — men Franskmændene udførte i den sidste Pe- riode af deres Virksomhed mangfoldige Beregninger og Un- dersøgelser af Canal Problemer, der efter Amerikanernes eget Udsagn have været dem til uvurderligt Gode. Hos alle de amerikanske Ingenieurofficerer, jeg traf paa Canalzonen, fandt jeg den samme Beredvillighed til fuld !) Overalt, hvor Betegnelsen „Fod“ er brugt, menes engelske Fod. 2*