Panama-Canalen i 1912

23 812/s Fod fra 85 Fod. Ved nu som nævnt ovenfor i Regn- tiden at lade Søen fylde op til 87 Fod over Havfladen faar man altsaa 87 <- 81 Vs Fod, eller c. 5 Fods Margen at løbe paa i den tørre Tid, inden Seilads med et Skib af 40 Fods Dybgaaende maa opgives gennem Canalen. Med Fradrag af den Vandmængde, som dels fordamper, dels gaar tilspilde ved Lækage i Sluserne, dels anvendes ved de electriske Kraftanlæg, paastaar Oberst Goethals, at der vil være Vand nok til 41 Passager pr. Dag efter en særlig tør Saison med usædvanlig ringe Vandmængde. Ingenieur Rousseau gaar ud fra, at der med fuld Sikkerhed vil være Vand til 48 Passager daglig, hvilket vil svare til c. 80,000,000 Brutto Tons om Aaret, — en Tonnage, som Canalen ikke vil faa at gøre med for mange Aar. Dette vil fremgaa ved Sammenligning med Suez Canalens Brutto Tonnage, som i 1910 var 23,054,901 Tons, og med den amerikanske Sault Ste. Marie Canal*), gennem hvilken der i 1909 befordredes c. 58,000,000 Brutto Tons. Der synes saaledes ikke at være nogen Fare for, at Vand- mængden ikke skulde vise sig tilstrækkelig til at befordre den Tonnage, som ønsker at passere Canalen. Skulde dette Forhold imidlertid indtræde, kan der tænkes raadet Bod her- paa ved Bygning af en Dæmning øst for Gamboa. Vi have i det foranstaaende beskæftiget os med Canalens og Gatun Søens Vandforsyning. Et andet Spørgsmaal er nu: hvorledes bliver man af med overflødigt Vand, skulde dette true med Oversvømmelser? Dette Problem er løst ved de saakaldte „Spillways" eller Afløbssluser. En af disse findes bygget ind i Gatun Dæmningen. Den bestaar af Concretpiller *) mellem Lake Superior og Lake Huron.