Panama-Canalen i 1912

74 Handel, at denne altid havde været afgiftsfri, og at dersom der nu blev lagt Afgift paa Skibe gaaende fra amerikanske Havne ved Atlanterhavet til amerikanske Havne ved Stille- havet, vilde de blive nødsagede til at sætte deres Fragt saa betydelig op, at de transcontinentale Jernbaner vilde kunne bemægtige sig Trafikken, og hele Canalforetagendet vilde saa sluttelig blive en yderligere Fordel for de store ame- rikanske Jernbaneselskaber, der allerede havde luereret til- strækkeligt. Genopbyggelsen af den amerikanske Handelsmarine, som der var stillet saa store Forhaabninger til ved Canalens Aab- ning, vilde desuden atter vise sig umulig. Begge Tendenser mødtes altsaa paa det Punkt, at der ikke maatte gives Jernbaneselskaberne Adgang til at udøve nogen Indflydelse paa Prisforholdene ved Canaltrafikken, og Divergenserne laa i Midlerne, som tænktes anvendt hertil. Mindretallet mente, at det kunde opnaas ved at gøre Canal- trafikken fri for amerikansk Kystskibsfart; Flertallet, ved at paalægge alle Skibe Afgiften ligelig men ved at udelukke Skibe eiede af Jernbaneselskaber. Imod Flertalsforslaget brugte Mindretallet følgende Sprog, som skal citeres verbatim, fordi det ikke alene stemmer over- ens med Aanden i Regeringsbetænkningen men blev støttet af talrige Resolutioner fra Handelskamre og lignende Institu- tioner: „This bill, in so far as it provides for levying tolls upon vessels engaged in commerce between the States, is entirely new in American history. From the beginning of the Government to the present time, notwithstanding that we have appropriated $ 627,098,236.05 for the improve- ment of rivers and harbors and the construction of canals, t