BØDDEL OG KIRURG

 14’ Christian IV ham hente til tronfølgeren prins Christian på Nykøbing slot, der i 1627 havde pådraget sig et benbrud, som trods alle kure ikke vilde læges, men stadigt brød op med fistelgange. I et latinsk brev til Ole Worm beklager prinsens livlæge Henrik Klister sig bittert over den tilsidesættelse, der herved blev vist ham: »I hele det tidsrum af to måneder og der- over, hvori den omtalte kvaksalver, der er lige så skikket til denne kur som et æsel til at spille på lyre, forestod behandlingen, har jeg aldrig set foden eller er spurgt til råds; og hvo, spørger jeg, som har følelse af skam, vilde holde en medicinsk konsulta- tion med et sådant udskud af menneskeheden?..... Ak,. hvorledes må ikke folket, ja kongerne selv und- gælde for de fejl, som begås af disse slette kvaksal- vere, som ikke er værdige at betroes pleje og helbre- delse af en lus!« Og skønt benets tilstand forværredes under bødlens behandling, blev han dog lønnet med 200 rdl. og et stort, indvendigt og udvendigt forgyldt sølvbæger, »så store belønninger som næppe nogen af os, selv den dygtigste i kunsten, vilde have fået efter at have gjort sine sager godt og helbredet prinsen på bedste måde efter kunstens regler«1). Endnu under Christian V blev skarpretteren i København, hans navn er ukendt, brugt i hoffets tjeneste, thi i 1681 fik han 100 rdl. udbetalt for at hele pagen Zepelin’s ben; og ganske i overensstem- melse hermed er det, at der til kongens eget brug flere gange blev købt recepter af omrejsende line- Kuster havde som prinsens livmedikus 400 rdl. årligt samt fri bolig og brændsel.