BØDDEL OG KIRURG

17 dom opholdt sig som skriver i København, pådrog han sig en benskade, som han ikke kunde få lægt; han drog da den lange vej til skarpretteren, mester Bendix, i Alborg for at søge hjælp hos ham, som han vel har hørt rose fra sin barndom. Omtrent samtidigt hermed eller lidt senere må Hans Gotfred Geltzer, skarpretter i Tønder, have været; senere boede han i den nærliggende landsby Sæd som kromand og læge og døde der 1699; det er rimeligvis den »Johannes Geltzer, Chirur- giæ Operateur, Oculist, Stein- und Bruchschnieder wie auch Leib- und Wundarzt aus Seeth zu Tundern Amt burtig«, som havde udstedt et lærebrev for Hans Gotfred fra Sæd (måske en søn af ham), der var broksnider i Arhus i 1707. Særligt anset og søgt som »Franzosedoktor« var, ligesom den tidligere omtalte Henrik Skarpretter i Helsingør, Andreas Liebeknecht, skarpretter i København1), som havde skrevet en kurerbog, der endnu i 1820 var i prof. med. I. C. W. Wendt’s eje, men nu er forsvunden; den begyndte således: »In Nahmen der heiligen und Hochgelobten Dreyfaltigkeit. Håbe ich Andreas Liebeknecht, Scharfrichter in Copenhagen, In diesem Buche eingeschrieben allerhand Arzney recepten und andere schöne Sachen, Worzue mir Gott der allerhöchste *) Andreas Liebeknecht, hvis fader også havde været skarpretter i København og ligeledes hed Andreas, var født c. 1652 og har rimeligvis efterfulgt faderen, der døde 1671 ; selv blev han begra- vet 26de April 1708 i København. Et minde om ham og hans hustru Margrethe (f. c. 1647, begr. 9de Jan. 1731 i Fredericia) findes i Nationalmusæet, der ejer et smukt barokt sølvbæger med begges navne og årstallet 1692.