BØDDEL OG KIRURG

2? præparerer. Og som han hverken vil melere sig med de patienter, som chirurgi betjener, så længe de er under deres hænder, og mange fattige folk, som ikke formår at bekoste medikamenter, bliver ved hans hjælp uden betaling hjulpne, så beder han om frihed at må herefter som tilforn assistere dem, som søger hans hjælp, ubehindret af barberamtet. Foruden de påberåbte attester medfulgte flere fra grev Sponneck, etatsråd Dresen og andre om supplikantens skikkelige forhold. Ansøgningen blev tilstillet stadsfysikus Christian Lodberg Friis til erklæring, som 22. Febr. 1736 spy- digt skrev: »Supplikanten Fr. Miihlhausen synes al- deles ubeføjet til at ansøge om sådant kgl. privile- gium at måtte praktisere i medicinen; thi hvad hans motiver angår, 1) at det på andre steder er skarp- retterne tilladt at praktisere, da vides ikke hvorfra denne tilladelse rejser sig; thi eet er det, at der på en del steder kan blive set igennem fingre dermed, og et andet, at det derfor skulde være dem tilladt som en ret; 2) at han hosføjer attester om sine lyk- kelig fuldendte kure; da synes det nok, som om han i nogle udvortes tilfælde må besidde nogle remedia, som kan være gode nok, til hvilke at bekomme hans profession kan give ham god lejlighed, såsom axun- gias et pelles animalium [fedt og huder af dyr] etc., men at han for nogle empiriske kures skyld i visse udvortes tilfælde vil aspirere til at eksercere den ganske kirurgi og, som det synes, medicinam internam (såsom han i sin memorial nævner medicinam gene- raliter) er så urimeligt som ubilligt.