BØDDEL OG KIRURG

25 i 1708 indgav klage over ham til stiftamtmanden i Odense Joakim Pritzbuer. Af denne klage fremgår det, at der allerede før 1705 må være klaget over Wagner, og der må vist- nok også mellem nedenstående klage af 4. Juni 1708 og skarpretterens skrivelse af 3. Juni 1709 have fore- ligger en ny klage fra Hans Richart, da skarprette- ren søger om fritagelse for at betale en bøde, om hvilken der ikke er tale i rådstueprotokollen i 1708. »Saasom jeg underskrevne allerydmygeligst er foraarsaget at andrage og beklage mig for Eders Excellence og Velbaarenhed, hvorledes jeg ej efter min allernaadigste Konge og Herres Brev maa eller kan nyde den Frihed, som det mig bevilger og tillader, at maa lade mig bruge for Badskær og Chirurgus her paa Stedet, uden Hinder eller Forfang i nogen Maader, dertil jeg og af Københavns Facultas medie, er examineret og dygtig befunden, hvorudi min Næring bestaar at opholde Hustru og smaa Børn med, men som jeg derudi daglig gra- veres af Skarpretteren her paa Stedet, som nyder sin Frihed og Ophold med aarlig Løn af Byen og Amterne paa Landet, som han rigeligen og vil kunne leve af, og dog dagligen tager mange Patienter an, baade inden og uden Bys, det jeg fattig Mand, der sidder med Hustru og mange smaa Børn skulde leve af, hvilket ej burde være; ihvorvel jeg over samme Skarp- retter for nogle Aar siden her paa Odense Raadstue haver erholdet, ud af velb. nu sal. Hr. Politimester Rasch1) den Naade og Forbud, at han ej maatte lade sig bruge og antage Patienter. Siden des foruden haver jeg været foraarsaget sligt baade mundtlig og skriftlig for min gunstige Øvrighed, ædle *) Claus Rasch var politimester for hele landet 1682 til sin død 1705; forbudet må altså være givet før dette år.