BØDDEL OG KIRURG

37 dommen. Som stadsfysikus i Altona (1758-1768) skriver Struensee: »Scharfrichter, Schinderknechte, unwissende Barbierer, alte Weiber, verdorbene Apotheker, un- geschickte Hebammen haben die Freiheit ungestraft die Einwohner zu verstiimmeln, zu lähmen, unge- sund zu machen, zu tödten, die Kinder in der Ge- burt umzubringen, die Frauens zu ferneren Geburten untiichtig zu machen und iiberhaupt mit dem be- dauernswiirdigen Volke umzugehen, wie sie wollen. Verliert der Staat nicht hierunter entsetzlich?« Men det hjalp intet; i 1774 fik kirurgen i Neu- stadt i Holsten afslag på en ansøgning om, at det måtte forbydes skarpretteren der at praktisere, og endnu så sent som 13. Aug. 1784 fik Henrik Chri- stopher Røseler, skarpretter i Åbenrå, bevilling til at kurere arm- og benbrud samt forvridninger; og efter Røseler’s død fortsatte hans datter, der var gift med en styrmand, hans kirurgiske virksomhed, dog ikke uden stærk indsigelse, som det fremgår af et trykt brev fra 1796 om medicinalvæsenets til- stand i Åbenrå; ifølge dette var hun i 1792 bleven idømt en mulkt på 5 rdl. for ulovlig praksis, men desuagtet vedblev hun dermed, og det siges i brevet, at fysikus [dr. med. F. H. Wiggers] ikke var hende ugunstig og betroede hende at årelade i hans eget hus. Enestående er det, i alt fald så sent i tiden, at se en kirurg gå den modsatte vej og blive skarpretter, som det skete i Altona 1799. Her havde Johan Christian Hoffmann været skarpretter fra 1761 og fået bevilling til at lade sig succedere af en livsar- ving; ved hans død 1790 vilde den ældste søn Jo-