BØDDEL OG KIRURG

46 Johan Christian Stengel, tog kirurgisk eksamen 1804 og blev distriktskirurg i Skive 1805. Han varen god bekendt af St. St. Blicher, der skrev et mindedigt om ham ved hans død 1830; skulde det mon ikke være hans afstamning, som Blicher spøgefuldt hentyder til, når han i»Forskjellige Artikler af Avisen i Kragehul«, offentliggjorte i »Harpen« 1822—1823, kalder di- striktskirurgen for »Hr. Bourreau« og lader ham skrive en afhandling om »Inkurable Sygdommes hensigts- mæssige Behandling«. Til samme slægt, en af de gamle, store skarpretter- slægter, har vistnok også hørt skarpretter Suhr i Næstved, om hvem det vel heller ikke med sikker- hed vides, at han har virket som kirurg; men hans, om et velhavende hjem vidnende, for sin td store testamentariske gave af 2000 rdl. til offentlig brug fik i alt fald en anvendelse, der minder om skarp- retterens lægende og godgørende virksomhed, idet det 1816 blev bestemt, at renterne skulde anvendes til det amtssygehus, som da blev bygget i Næs:ved, og trængende af den suhrske slægt altid have ret til to frisenge i dette. I tidernes løb var skarpretterens virksomhed bleven mere og mere indskrænket, efter som sæderne med den stigende kultur blev bedre og tillige sindene mildere stemte over for indgreb i ejendomsretten; livsstraf for tyveri, som Christian V lov foreskrev, var efterhånden næsten helt bortfalden, og også de andre hårde legemlige straffe og »den skarpe eksamination« blev stadigt mere begrænsede. Herved fik skarpretter-