BØDDEL OG KIRURG

47 tjenesten i sin gamle skikkelse dødsstødet; de mange amtsskarprettere blev efterhånden overflødige og ind- skrænkedes til nogle få, og omkring 1800 ophører da også af sig selv skarpretternes kirurgiske praktiserer); deres virksomhed som vaccinatorer må betragtes som den sidste udløber heraf. Til denne overgangstid hører da også en mand, der danner en ejendommelig afslutning på hele denne virksomhed og bedst viser, til hvilke umulige forhold vedhængen ved gammel tradition på trods af helt forandrede livsvilkår uvægerligt måtte føre. I 1759 havde licentiatus medicinæ og candidatus pharrnaciæ Caspar Frederik Dircks1) nedsat sig i Rønne som Bornholms første læge og apoteker; alle efterretninger om ham går ud på, at han har været en i begge fag dygtig, hæderlig og stræbsom mand; men indtægterne var små og voksede ikke forholdsvis nær så stærkt som hans børneflok, og da skarprettertjenesten på Bornholm blev ledig ved Christian Møller’s død i Januar 1780, søgte Dircks 20. Marts 1780 om, at skarpretterpengene, der androg 100—120 rdl., måtte tillægges ham og hans efter- kommere, mod at han og disse i fornøden fald, når en skarpretter behøvedes, forpligtede sig til at for- skrive denne fra Sjælland på egen bekostning og med fri rejse. Dircks vilde da tillige påtage sig de forplig- *) Dircks var født c. 1725 i Hamburg og døde 24. Novbr. 1802 i Rønne; licent. med. og cand. pharm. 16. Okt. 1759, enebevilling som apoteker i Rønne 24. Okt. 1760. Gift 26. Nov. 1760 med Barbara Johanne Fuglsang, f. 23. Sept. 1744, død 18. Juni 1823.