BØDDEL OG KIRURG

 49 lader besørge skarpretterens forretninger så og årlig frem- lægger attester om apotekets forsvarlige vedligeholdelse.« At en sådan ordning kunde finde bifald hos den landsfaderlige guldbergske styrelse i 1780 virker unægtelig overraskende, endnu mere, at det endogså var hensigten at lade den blive bestående ved frem- tidig ansættelse af en virkelig provinsialmedikus efter Dircks’ afgang, et ejendommeligt vidnesbyrd om, hvad man dengang mente kunde være foreneligt med en høj medicinalembedsmands værdighed; hidtil havde man dog kun budt regimentsfeltskærerne det. I 11 år gik alt godt, til ulykke for Dircks måske en alt for lang tid; han var nu bleven 66 år og har vel håbet på, at det skulde vedblive at gå som hid- til, at han havde indtægterne uden noget bryderi. Da indtraf det i Juni 1791, .at der skulde foretages en henrettelse, og nu ramlede der så mange genvor- digheder ind over den stakkels Dircks, at det blev ham, der først tabte hovedet. Dircks havde nemlig ikke som lovet sluttet akkord med skarpretteren på Sjælland, men med den mere nærboende i Ystad om for 50 rdl. årligt at udføre påfaldende eksekutioner på Bornholm; men da denne nu endelig første gang skulde give møde, udeblev han udenvidere; i sin nød henvendte Dircks sig da ni skarpretter Miihlhausen i København, der også kom, men forlangte 200 rdl., som Dircks måtte be- tale ham, og endda måtte han senere også betale skarpretteren i Ystad hans rdl. Det blev Dircks for broget, og i sin fortvivlelse frasagde han sig ganske skarpretterpengene. 4