Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

18 de beregnede Specialresultater at fremstille visse «Normalprofiler», der kunne være til Lettelse ved Afstikningen i Terrainet. De vertikale Længdeprofiler af Renderne, som herved mest komme i Betragtning, blive Kurver med Konkaviteten opad og med størst Stejlhed (første Differentialkoefficient) i deres øverste Del; i Reglen vil Krumningen (anden Differen- tialkoefficient) ogsaa tiltage opad, og den vil i hvert enkelt Punkt af Kurven være mindre for Bundlinjen end for Jordlinjen, hvilke Linjer mod Slutningen af Kanalen løbe sammen, idet Dybden stadig aftager. Med Hensyn til Udførelsen skal kun bemærkes, at de til Profilerne svarende beregnede Cotelinjer simpelthen «opsøges» med Nivellerinstru- ment i Marken, hvor Kanalernes Horizontalprojek- tion maa vise en lignende Figur som Vertikalprofilet, idet de afstukne Linjer i deres øvre Del maa skære Horizontalkurverne under en større Vinkel end i deres nedre. De tilhørende oprindelige Beregninger, som ud- førtes efter de «Kutter»ske Formler, ere ingenlunde ganske lette, hvad der i høj Grad bestyrker den Formodning, at Grunden til det gamle Systems sejge Vedholdenhed ikke har været nogen anden, end den, at dette vigtige Spørgsmaal Indtil udeluk- kende har været i Hænderne paa inkompetente Per- soner, der ikke have faaet den til Behandlingen af de paagældende Spørgsmaal nødvendige, grundige Uddannelse. I saa Fald betyde de mange Dæm- ninger, Sluser etc. ikke andet end ligesaamange