Om Tørlægning Og Bevanding I Theori Og Praxis

Med Hensyn til de her benyttede Grundprin- ciper hedder det (Pag. 258 i det lithograferede Kol- legiehefte), at Udgrøftningssystemet omfatter «Hoved- eller Samlingsgrøfterne og de mindre Grøfter eller Sugegrøfterne». «En Hoved- eller Samlegrøft maa altid have Plads paa det laveste Strøg af det Terræn, den skal betjene. Dens Linje er i Hovedsagen den samme, som den, efter hvilken Vandet under en stærlr Regn ses at løbe bort i en samlet Strøm, men den kan ogsaa findes (!) af et Kort af Terrænet med Horizontalkurver.» Om «Sugegrøfterne» hedder det efter en hel Sides theoretiske Udvikling, at de «maa altsaa føres efter Linier, der ere vinkelrette paa Horizontalkurverne.» Det samme Princip gennemføres senere for Draina- gens Vedkommende, og for at man ikke skal være i Tvivl om, at det virkelig er selve «Grundprin- cipet», hvormed man her har at gøre, saa tilføjes Pag. 260: «Dette er sikkerlig (1) den bedste Ordning for Afvandingen» og «jo mindre man afviger derfra, desto bedre for Afvandingen.» Hele denne Fremstilling er, som Enhver vil se, kun en simpel Gengivelse af den hidtil gældende «Praxis», der imidlertid savner ethvert fornuf- tigt Grundlag, hvad den første den bedste theore- tiske Undersøgelse vil vise. Inden jeg gaar ind paa denne, skal jeg imidlertid — en passant — indskyde det Spørgsmaal: hvilken rimelig Foranledning, der efter ovenstaaende skulde være for nogen, det være sig en Privatmand eller offentlig Institution, til