Gaflen

TIDSSKRIFT FOR KUNSTINDUSTRI. k Metalskaftets Længde. Ringen og Stifterne ere af Sølv. Fig. 43 gjengiver en for- gyldt Kobbergaffel hentet fra ovennævnte Værk. Den er i naturlig Størrelse, en nydelig lille Ting, der ret synes at være indrettet til Morbær. Dette Tidsrums Bordgafler antages at være komne fra Italien. De hed der pirone (den Spidse, Grenede) og under dette Navn gik de endnu i Tyskland i det 16de Aarhundrede. Det 15de Aarhundrede bragte ingen Forandring. Samme sjældne Forekomst og samme pragtfulde Udstyrelse. De vare Unika, individuelle Gafler til personlig Brug og som oftest indrettede til at folde sammen for at kunne medføres ved Gjæstebud, eller de samledes i et Etui med Ske og Kniv. Skafterne stak op af dette, og paa dem ødslede Kunsten sine dyrebareste Stoffer i den mest kunstne- risk soignerede Behandling: Guld, Agat, Krystal, fine Ciselurer, ædle Stene kap- pedes med Etuiet om Prisen i Pragt og Herlighed. Men i Literaturen findes de end ikke omtalt med et Ord, ikke paa et eneste af de Billeder, der fremstille Gjæstebud med spisende Mennesker, ses de, om de end jævnlig vise sig i Stor- mænds Inventarier. De kombinere sig i Etuierne med de mærkeligste Ting: Pincetter, Øreskeer og Tandstikker1. Det er ikke alt sammen at bruge ved et Maaltid, men snarere hvad vi vilde kalde en Necessaire, der ogsaa kan rumme mange nydelige, vel ikke helt ubrugelige Ting, men dog mest tjenlige til Øjens Lyst. End ikke ved Karl den Dristiges (f 1477) Hof, der tjente som Møn- ster for Europas mægtigste Fyrster, brugte For- skæreren en Gaffel til sin Funktion, men holdt paa Stegen med venstre Haand: »hans Rettighed er at fortære, hvad han beholder i Haanden, me- Fig. 44. Gaffel fra Garnerays Samling. Fig. 43. Gaffeli natur- lig Størrelse fraGarnerays dens han skærer for«2. Samling. Alle Bordgafler havde før 1500 2 Grene. Fra Tiden derefter har man dem med 3. Luther skri- ver: Bed Gud bevare dig for Gaffelstik; de satte 5 Huller. Ved denne Tid viser Gaflen sig i Danmark. Nationalmu- seet ejer et meget interessant Exemplar med tilsvarende Kniv og indrettet til Etui (Fig. 45). Skafterne ere af forgyldt Sølv, Stilen gothisk og det arkitektonisk formede Ornament paa deres tykkeste Del ikke ulig det, der findes samme Sted paa Gaflen fra 14de Aarhundrede (Fig. 44). Denne Gaffel er utvivlsomt fra et katholsk Land, hvad Stilen viser, uberørt af Renæssancen, og burde altsaa kunne sættes til Tiden om 1500. Holder dette Stik, er den her i Norden en af de aller- største Sjeldenheder. Nationalmuseet ejer en anden Gaffel fra en lidt senere Tid med en graveret Indskrift, der inde- holder den throndhjemske Erkebisp Oluf Engelbrechtsons Navn og Aarstal 1530 (Fig. 46a og b). Indskriften er yngre, maaske paasat i Henhold til en Tradition, og Stilen viser utvivlsomt hen til Renæssancens Begyndelsestid. Den er vistnok af udenlandsk Oprindelse, og da den nye Stil før ’• Hertugen af Berrys Inventar 1416. 2- Olivier de la Marche: Etats du Duc, Sidt 684.