Gaflen

)8 TIDSSKRIFT FOR KUNSTINDUSTRI. rere1: »en Guldgaffel til at spise Vinsuppe med«.. I 1884 solgtes paa Fau’s Auktion i Paris en Gaffel, som tillige var Foldeske, prydet med Rubiner og Diamanter, netop en Kombination som paa vor Gaffelske. Den gik i 21,400 Francs. Vi nærme os nu til den Tid, da man ikke mere kunde undvære Gafler; de bleve en Nødvendighed, men denne meldte sig ikke, fordi man havde noget at indvende mod den gamle Maade at spise med Fingrene, tvertimod, det var man helst bleven ved med, men. det var de store Pibekravers Skyld, og der maatte saa stor en Aarsag til for at volde denne Revolution, dette Brud paa Alt, der forhen havde hørt til den bedste Tone. Det gik for sig under Henrik III af Frankrig. Denne »Konge- Kvinde« bar sine Pibekraver i en Bredde af 8 Tom- mer, efter at han i 1578 var kommen hjem fra Po- len, og det Umulige i at naa Munden med Fingrene uden at plette denne zarte Pynt var Aarsag til, at Kongen og hans Hof spiste med Skeer og Gafler, der vare saa langskaftede, at Maden kunde føres til sit Bestemmelsessted over Pibernes brede Flade. En anden ny Bordskik kom samtidig, nemlig at binde Servietten i Knude under Nakken. Begge Paafund have vi nu ondt ved at undres over, men den Gang vakte de en grænseløs Skandale, som næredes af Moralister, Prædikanter og Satirikere. De sidste vare de Værste, fordi de holdt sig til det Latterlige og Uklædelige ved at se Folk spise med et uvant Instrument, som de toge forkert paa, tabte Maden af de spidse Gaffelgrene, og teede sig, som vi vilde gjøre, hvis vi bleve nødte til at spise Makaroni eller anden rørlig Mad paa kinesisk Vis. Denne Sammenkjedning af Klæde- og Spisemo- der øgede Gaflernes Antal. 1598 ejede Gabri elle dlEstrée en Snes Gafler. En Sølvgaffel hørte til hen- des Kammerservice, 8 af samme Metal til Bordtøjet, 12 vare anbragte paa en Klippe af Koral og vare be- stemte til Frugt og Mellemretter. Dermed er ikke sagt, at hun ikke spiste med Fingrene. Det gjorde Alle med god Lyst, og Maden smagte dem bedre paa den Maade. Efter den svenske Kong Erik XIV’s Død bevaredes endnu et helt Stel med Skeer og Gafler, men de førstes Dusintal var ukomplet, Gaflerne der- imod i Behold2. Ingen havde Brug for dem. Det synes nemlig som om der, saasnart de store Pibekravers Omfang svandt ind, er indtraadt en Reaktion. Der blev i Frankrig truffet et Kompromis mellem Gaf- fel- og Fingerspisning, idet man trak Handsker paa under Maaltidet. I Tyskland figurerer Bordgaflen allerede i Max Rumpolts Kogebog fra 1581. Sølvpoppen (Silberkämmerling) har blandt Andet at sørge ’• Sølvkammerregnskaber fra 1390. 2- Troels Lund: Danmarks og Norges Historie V, 267. Fig. 47. Gaffel, som har til- hørt Kong Christian IV. 0,173 M. lang. Rosenborg. Fig. 48- Bestikgaffel. 0,218 M. lang. Nationalmuseet.