Gaflen

GAFLEN. 59 for Salt, Tallerkener, Brød, Skeer, Knive, Pironer og Gobelin. — I Danmark var Bordgaflen ved denne Tid endnu ikke kommen til Hoffet. Der var ikke presserende Nødvendighed for at bruge den, thi Pibekraverne vare ikke extravagante i Omfang. For- tegnelserne over Prinsessernes Udstyr fra Kong Frederik II’s Dage, saavelsom over Enkedronning Sofies uhyre rige Bo (1631), tie om den, kun massive Forskærergafler fandtes. Det samme var Tilfældet i England. Da den Rejsende, Thomas Coryate, i 1608 besøgte Italien, undredes han over at se Gaflen i alminde- lig Brug, begejstredes for den (han var endog for engelske For- hold en ualmindelig Særling), bragte en Forsyning hjem og kjæmpede literært for dens Indførelse, men kun med det Resul- tat, at han blev udlét og fik Øgenavnet furcifer. At dømme af hollandske Malerier, hvorpaa Maaltider ere fremstillede, var Gaflen ukjendt i den hollandske Borgerstand langt ind i 17de Aarhundrede. Paa van der Helsts Skyttegilde (1648) sidde 25 for- nemme, rigtklædte Borgere om et dækket Bord, bugnende under Sølv- og Guldservicens Vægt. Der er Knive paa det af mange Former — et Tegn paa, at de ere medbragte — men ikke én Gaffel. Herhjemme findes Bordgaflen første Gang omtalt i Kong Christian IV’s Skrivekalender under iste Marts 1621: Jeg kiøbte en Skee, en Knif og en GaJJel af Guld med Demonter af en Fransose, hvorfor ieg gav hannem 330 Dir. in Specie. Alle 3 Ting ere beva- rede paa Rosenborg (Fig. 47). Prisen er høj endog for Tiden, men det Erhvervede af saa uforlignelig Skønhed, at det maa be- tragtes som sikkert, at der nødig blev spist med det. Grene og Gaffelskaft ere af Guld, Ornamenterne paa det sidste sort Email, Haandtaget af Agat, Forsiringerne hvid, grøn og sort Email. Imidlertid maa Brugen have bredt sig ved denne Tid. Kong Ludvig XIII spiste som ung daglig med sin egen Gaffel; i alt Fald fortæller Tallemant des Réaux (Historiettes), at der pønsedes paa at forgive ham ved en Gaffel, der rummede Gift i sit hule Indre. I Nationalmuseets Samling findes en Bordgaffel fra 17de Aarhundrede med udskaaret Elfenbens Haandtag, hvorpaa leg- ende Børn ere fremstillede (Fig. 48), samt en Forskærergaffel med Haandtag af Masurtræ, hvorpaa en Rytter i Rustning fra 30 Aars Krigen er fremstillet paa en stejlende Hest (Fig. 49). Der kommer nu Hold paa Tingen; Skaftet er ikke mere en Stilk, men en Ting at tage paa. Dette ligner virkelige Spisegafler. Folkemuseet ejer en Gaffel med Hornskaft, funden ved Udgrav- ning i Raadhusets Grund, paa hvilken denne Udskæring er ført over i borgerligt Stof (Fig. 50). Hornet er blankslidt af daglig Brug. Det udskaarne Hoved tillader at datere den. Den baret- agtige Bedækning med vajende Fjer kjende vi fra Kong Chri- stian IV’s senere Portrætter saavelsom fra den udvalgte Prins Christians. Paa hver Side af Hovedet falder en Lok, Cadenetten, ned paa den brede Halskrave. Det er Aarene ved 1640. Fra denne Tid stammer ogsaa en anden Gaffel fra samme Fundgruppe. Det er en tarvelig Ting med Træskaft, men Figu- Fig. 49- Forskærergaffel. 0,189 M. lang.