Gaflen

6o TIDSSKRIFT FOR KUNSTINDUSTRI. Fig. 5°- Bestikgaffel. 0,198 M. lang. Folkemuseet. Katalog-Nr. M 1485. ren, som er skaaret deri, er værd at lægge Mærke til (se Fig. 55). Det er en Kvinde. Hendes lange Krøller hænge ned ad Nakken og paa Hovedet bærer hun en lille spids Hat, lignende den, som Leonore Christine blev ved at bære, skønt de egenlig var en forlængst aflagt Mode. Da hun i 1647 var i Frankrig med Corfitz, spurgte Enkedron- ning Anna hende strax, om saadanne Hatte vare paa Mode i hendes Hjemland. Leonore Christine svarede, at det var Kongedøtres udeluk- kende Privilegium at gaa med dem (Mme de Motteville: Mémoires under Aar 1647). Hendes Søstre bar dem dog ikke efter deres Por- træter at dømme, og denne lille Hat har altsaa været et Unikum i Kjø- benhavn paa den Tid. Mulig er den foreviget her paa denne tarvelige Gaffel, men Figurens Portrætlighed er ellers ikke slaaende. Under Ludvig XIV var Bordgaflen fuldt for- met til Spisebrug. Rosenborg bevarer flere Exemplarer, der have været i Kong Frede- rik IIP s Eje. De ere af Guld (Fig. 51), Skaftet er fladt og formet til at falde i Haanden. Der er 4 Grene i flad Kurve og hermed er denne Tings Formildvikling foreløbig afsluttet. Efter- tiden har ikke bragt andet. Det er ikke mere Etuigafler men Bordservice, ikke med individu- elt Præg men et ensartet Fabrikat, der kjøbes dusinvis. Den er ikke skabt til at føres med til Gildet i Etui eller i Lomme, men til at danne Husgeraad og ligge ved hver Kuvert. Endnu er det dog kun kongelige, franske Gafler, og saaledes bleve de ved at hedde i Tyskland ind i 18de Aarhundrede. I vor Borgerstand blev det ved det Gamle. Fig. 52a og b vise Etuikniv og Gaffel fra syt- tende Aarhundrede. Haandtagene skaarne i El- fenben, en Konge med Laurbærkrans, en Dron- ning med højt opsat Haar, begge med Sceptere i Hænderne. Det er en enevældig Potentat, selve Kong Christian V. Kongen bærer Rhin- graven, et skjørtlignende Stykke, der faldt fra Livet til Knæet. Dronningen har sit Haar opsat efter Moden fra Aarene før 1680 a la Fontange, og da Rhingraven holdt sig i Mode i Frankrig til 1680, er dette Aar vel Gaffel og Knivs om- trentlige Alder. Det 18de Aarhundrede er i Nationalmuseet repræsenteret ved en Kniv og Gaffel (tyske) med pletterede Metaldele og ret originale Skafter, udskaarne i Raabukkens Opsatser. Disses nederste, krusede Kranse, Roserne, ere inddragne som Hatteskygger og Skjæg paa de joviale Ansigter, der ere anbragte paa Rosenstokken. I Hatten er ind- stukken en Ske (Fig. 53a og b). I Skifteregistre findes nu Gafler i dusinvis parrede med Skeer, men man sagde en Gaffelkniv og 2 og 2 hed de Knivpar, Knivtøj, et Bevis for, at Kniven stadig var Hoved- Fig- S1- Bordgaffel, som har til- hørt Kong Frederik III. 0,188 M lang. Rosenborg.