Gaflen

62 TIDSSKRIFT FOR KUNSTINDUSTRI. Fig. 53 a. Man maa dog ingenlunde tro, at denne Ud- bredelse dækkes af Brugen. Navnlig ere Me- nigmands-Etuierne fra forrige Aarhundrede fordægtige, fordi de ere saa pragtfulde, og selv i Tyskland, hvor man dog burde være frem- meligere, var man 1783 ikke endnu naaet til at give Hospitalspatienter andet end Kniv og Ske. Af Hogarths Kobberstik ses, at vel dækkede Lord Mayor 1 1747 med en Gaffel ved hver Kuvert, men de vare endnu ikke naaede ud- over de 2 Grene. Heller ikke i private Huse. Fra de 4 Grene paa Frederik III’s og Lud- vig XIV’s Gafler kan man ikke sikkert slutte, at deres Brug ved Hofferne var voxet med Grenetallet. I 1675 Sav Courtin’s Traité de la civilité qui se pratique en France parmi les honnestes gens Anvisning paa at holde sømme- ligt paa Gaflen □: med 3 Fingre og ikke med fuld Haand. De laa ved Kuverterne, men man spiste ligegodt med Fingrene. Vel praktisere- des Gaflens Brug allerede i 17de Aarhundrede ved Maaltiderne i Hotel Rambouillet, hvor saa mange Forfinelser skabtes og hvorfra saa meget, vi nu regne til Hygge og god Tone, udgik, men det var og blev længe kun nye Paafund, og ved Hofferne, der vare Konservatismens faste Borge, holdtes Fingerspisningens tusind- aarige Skik i stadig Ære. Kong Ludvig XIV foretrak efter Saint-Simons Sigende at bruge Fingrene, og endnu i det 18de Aarhundrede høre vi det samme om Dauphine, Hertuginden af Bourgogne. Hertuginden af Orléans, Elisa- beth Charlotte skriver under 14de Oktober 1718, at Dauphinen nu begyndte at hævde sin Rang, hun taalte ikke mere, at hendes unge Hofdamer bleve saa familiære, at de toge med Hænderne i den Ret, hun spiste af, eller at de væltede sig paa hendes Sengx. Napoleon spiste ofte med Fingrene — han havde vidunderligt smukke Hænder — og efter et mundtligt Ud- sagn af Gehejmeraad Trap dyppede Kong Christian VIII sine Kartofler i Saucen med Fig- 53 b. Gaffel og Kniv, hørende til ét Bestik. Nationalmuseet. Katalog-Nr. 6040. Fingrene. Og det var intet Under, at Hofferne bleve ved det Gamle. I umin- delige Tider havde man øvet sig i Fingerspisning; det var blevet en Prøvesten for gode Manerer, at Fingerføringen var stilfuld og Be- i. Dette Sidste var noget nær Majestætsforbrydelse. Se Tidsskrift for Kunstindu- stri 1895, Afhandlingen »Sengekamre og Senge«, Side 42.