Gaflen

GAFLEN. vfegelserne kvikke, og deres varierede Mangfoldighed tillod en ganske anden Udvikling af disse erhvervede Fortrin end den kjedelige Gaffel, der kun havde én tilladt Maade at holdes paa. Der er endnu Rudimenter tilbage af disse gammeldags Faconer. Damer af den gamle Skole have endnu bevaret en vis stiliseret Ynde i at holde paa en Thekops Hank med 3 Fin- gre, medens de to ledige gives visse Stil- linger ud i Luften, og hvem der med Be- undring har set et graciøst Barn spise med Fingrene eller en lille, velformet Dame- haand med vævre Bevægelser partere en Apelsin, vil forstaa, at det ikke altid har set hæsligt ud at spise med Fingrene. Ja, der gives endog Forhold i Livet, hvor- under f. Ex. »et Stykke med Rejer« faaer uendeligt mere Velsmag, om det er ord- net af saadan en Haand, end om den nok saa lethændet havde pillet dem med Gaf- fel. Der er i vor Tid en Reaktion mod den forudgangnes Penhed, der forbød endog at tage det Stykke Sukker, man vilde komme i sin egen Kop, med Fin- grene. Det burde tages med Tang, men denne hænger nu ubrugt i Sølvskabene og nye anskaffes ikke. Menigmand blev trolig ved sine Fingre. I Danmark spiste Bonden uden Gaffel Fig. 54. Mundtøj. Kniv og Gaffel 0,173 M. lang, Skeen 0,183 M. lang. Sølvmærker RH. Dansk Folkemuseum. ved 1800, i Norge ved 1860, i Sverig ved 1880, og begge Steder bredtes Smør paa Brød med Tommelfingren. Haanden hedder derfor Femilogaflen, i Jylland den Femflenede. I Spanien og Rusland er Gaflen endnu ukjendt af Almuen, i Østerland af Alle. Fig. 55. Gaffel, funden i det nye Raadhuses Grund.