Gaflen

GAFLEN. 53 det er blevet et sikkert Tegn paa slet Opdragelse at forsømme dens rette Anvendelse og i Stedet benytte Kniven for ikke at tale om Fingrene, og den er bleven monopoliseret til visse Retter. For Mange er den, samt Kniv og Gaffel, omtrent det eneste Værktøj, de tage i deres Haand, og i alt Fald det kjæreste; om det samler sig Forestillinger fra Sam- værets gladeste, ja højtideligste Stunder; vi have vel alle i vor Kreds Bekjendte, som vi sjeldent se uden med en Gaffel i Haanden. Som Gastronomiens Uundværlige har Spisegaf- len faaet den videste Udbredelse, og som saadan ville vi her studere dens Levnetsløb, men gjemme den til sidst, fordi dette var seneste Felt, hvorpaa den rykkede ind. Fra umindelige Tider har den været i Menneskets Haand til haardt, ja til blodigt Arbejde i Landbrug og i Krigsbrug, og det er kun at følge Udviklingens historiske Gang, naar her begyndes med dens Anvendelse i de sidstnævnte Øjemed. Ordet Gaffel er et Laan fra Tysk og vistnok hen- tet fra Tingens gavldannede । Figur, saaledes som denne var i dens Forbilleder, A de oprindelige Red- skaber. Disse dannedes af en tvekløftet Gren og for denne have vi danske Navne: Sule (Lolland, Falster, Langeland) og Tvege, Tjuge (Høtyve). De brugtes til Behandling af Hø, Halm, Neg, Tornekrat o. s. v. Gaflen til Krigsbrug kjendtes allerede hos Romerne (jurcd) og holdt sig i Middelalderens Bevæbning, saa længe Stormstiger anvendtes. Naar disse vare satte til Murene, hvilket skete i Rækker, Side om Side, og de Stormende begyndte at myldre op ad Trinene, gjaldt det at faa Stigen til at falde bag ud eller til Siden. Til at fatte om Stigernes øverste Trin eller Toppen af deres Vanger var Gaflen egnet, og med flere Forsvareres forenede Anstrengelser kunde de godt føres ud fra Muren saa langt, at de kom hinsides det lodrette Balancepunkt og faldt bagud med deres Vægt af jærnklædte Mænd, der knustes i Faldet. Nationalmuseet ejer et Exemplar af en saadan Krigsgaffel, der er henført til 15de—16de Aarhundrede (Fig. 39 B). Til Gaflen kan henregnes Neptuns tregrenede Harpun, den antike Lyster, der anvendtes til Fangst af Thunfisken i de pontiske Farvande og Mæotis (Indhavet bag det nuværende Krim). Til Jagt paa vilde Dyr brugtes den togrenede Gaf- fel ogsaa. Naar Ulven var hildet i Nættet, gjaldt det om at gjøre den uskadelig, til man fik den dræbt, og Fig- 39- A Skyttegaffel. B Krigsgaffel. C Sax.