Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

108 rung koster ham, han vilde da rimeligvi'is finde, at hans Indtægt ikke oversteg den jordlose Huusmands. — Dog vi ville hore videre hvad kyndige Mænd domme om Udstykningen af Jorderne her paa Amtet, og i denne Henseende fortsætte den af Herredsfoged Blumes Indberetning ovenfor afbrudte Citat: „Parcellering og Velstand vil aldrig forenes." — „Parcellisten fortærer sig selv, og har som oftest en talrig Fa- milie, hvilken han kun kummerlig kan ernære. Borncne nyde en karrig Underholdning, en maadelig Opdragelse, og ingen Forsorgelse. — Parcellerne dyrkes paa sædvanlig Maade, om mueligt ved Hjelp af Hestehold og maadelig Qvcegbesoetnmg, som altid er ødelæggende for Eieren og skadeligt for det Almindelige." „Saadan er Tilstanden her i Egnen (Namsee og Thune Herreder), hvor Udstykning har været hyppig, som en Tilflugt for den gjæld- bundne Mand til at redde en Stump af sin Eiendom — og stundom som Speculation." „Vistnok udbringes der ordentlkgviis en storre Production af en udstykket, end af en samlet Gaaedslod, ogsaa underholdes der flere Individer af Folk og Fæe, men Overskuddet bliver mindre eud O, og National-Formuen foroges ingenlunde. Misvæxt eller anden Uheld kan Parcellisten ikke taale eller afbode. Det kunde vel være ander- ledes naar man fulgde Høeghs Anviisning til Huuslodders Dyrk- ning, eller besad den brabamske Jordbrugers Fliid og Vmdssibeli'ghed; men sligt er et pium desiderium, som en sildig Efterslægt dog maaskee kan see opfyldt." „Saaledes formenes det, at Udparcellering, almindeligvils be- tragtel ikke kan være gavnlig, og at deune Operation har taget en urigtig Retning, idet man endnu seer mange Overdrevs- og Udmarks- jorder henligge uopdyrkede, medens de bedre Jorder ere begroede med Parcellister." Det er naturligt, at de skadelige Folger af Udstykningen ikke overalt viser sig lige store; thi den er i og for sig intet Onde, og er paa de Steder, hvor Arbeidet staaer i Forhold til den ved Ud- stykningen forøgede Arbejdskraft, et stort Gode for Egnen. Som Saadan betragt«"? den i de fra Thorslunde, Kildebronde og Greve Sognes Egn indkomne Beretnmg, og dette er naturligt; thi netop