Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

146 Det sees af dette hele Afsnit om Gjodm'ngsnu'dler, at Amtets Landmænd i det Hele ikke vise nogen stor Iver for at benytte andre Gjodnings-Midler end de sædvanlige til deres Jorders Forbedring, og man skulde derfor troe at de lagde saamegen desstorre Vind paa at forege deres Modding paa enhver tænkelig Maade, men dette er saa langt fra at være Tilfælde, at man ved at see Behandlingen af Moddingstederne, i Almindelighed fristes til al antage at Bonden har samme Mening om Værdien af dens Indhold som Kjobsted- manden, der aldrig har eiet en Ager. Moddkngstedet er nemlig i Reglen et Hul, beliggende udenfor Staldlængen, som i Begyndelsen er en Vandpyt, men snart bliver saa opfyldt, at det ikke kan holde de overflødige Vædsker, hvilke da tage deres Lob til Byens Vanding; her- fra gaae disse Vædsker igjen i Creatucene, dg saaledes i et bestandigt Kredslob, indtil der slaaes paa Græs. Halmen, der formeentlig til langt storre Nytte burde inddrikke disse overflødige Vædsker, deels scelges, deels, paa Størstedelen af den saakaldte Hedestrækning, brændes i Bagerovnen. Dette falder naturligviis langt nemmere end at enten kjobe Jldebrændsel eller plante Træer, der engang i Tiden kunde træde i Halmens Sted under Kjedcl og i Ovn. 8 Studes Anvendelse til Markarbejde. „l^tude, siger en Indberetning fra Egnen mellem Kjobenhavn og Roeskilde, kjendes næsten ikke her, uden af dem man seer paa Lande- vejen." Der kan altsaa ingen Tale være om deres almindelige Anvendelse til Markarbeide. Ikkun tre Steder paa Amtet vides de at være benyttede hertil. „Kun een Mand, Salomon i Snoldelov Sogn, som nu er dod, siger Indberetningen for Ramsoe og Thune Herreder, bruger Stude til Plotning og andet Markarbeide." ■— Indberetningen fra Egnen