Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
Med Undtagelse af disse anførte meget faa Steder er den Skade
Kornet lider af Sygdomme hoist ubetydelig, hvorfor ikkun endnu et
Par Bemærkninger anfores for om muligt nærmere at oplyse denne
Sag. Hvad Herredsfoged Blume anfører om en Deel af Heden,
gjarlder om den hele. „Sygdomme hos Kornet er Egnen ikke hjem-
sogt af. Brand og Nust indfinder sig vel, men sjelden almindeligt
eller i hoi Grad."
„jijurtig Afvexling med Veirliget eller hastig Torke, især stærk
Soelffin efter megen Fugtighed ansees som Aarsag til hiint Onde
paa Jorder, hvor Vandet staaer overlig i Jordsmonnet, og Sæden
sildig nedlægges, eller Jorden mangler Bearbejdning. — I en tor
Sommcr indfinder Branden sig ikke, og den fremkommer just naar
Sæden gaaer i Ax, eller i Dræetiden. Jnsecter som ffulde beskadige
Planter har jeg ikke kunnet opdage, og paalidelkgere Erfaring om den
sande Aarsag til Rust og Brand kjendes ikke."
Man behover neppe at gjore opmærksom paa det Modsigettde i
Beretningerne eller Anskuelserne om Branden: et Sted antages at
Branden foranlediges af varme og toere Sommere, et andet Sted
siges, at den ikke fremkommer i tørre Sommere. Dette sidste synes
at være Sandheden nærmest; thi dett har i de seneste toere Sommere
ikke været faa hyppig som tilforn, selv paa de Steder hvor der ellers
mest klages over den.
Vi ville endnu til Slutning hore hvad Provst Bruse beretter
om Egnen ved Kjoge: „Brand og Rust yttrer sig vel nu og da,
hist og her ved Kornet, men er dog ikke hyppig eller almindelig.
Mest og oftest spores den i Tiende-Hveden; aldrig i fanmange Aar
jeg har dyrket Hvede, endnu i min egen avlede. Jeg lader Saae-
hveden altid staae en Nats Tid L Blod i en Lud af Saltvand, Kalk
og Bogeaffe, hvori den vel, og saa oste skee kan, omrores, hvorefter
den ved tynd Udspredning toeres saameget, at den ei klumper sig i
Sædemandens Haand. Det er muligt at denne Modning forekommer
Rust og Brand hos Hveden. Men jeg har saavidt jeg kan mindes,
paa et eller andet brandigt Ax nær, som findes overalt, eiheller mærket
til nogen Sygdom ved nogen anden Art af min Soed, som ikke forst
blodes som Saaehveden. Ligger da Aarsagen til Sygdommens Nær-
værelse eller Udebliven i Jordarten? Min er Muld, meget stærkt