Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
173 Med Undtagelse af disse anførte meget faa Steder er den Skade Kornet lider af Sygdomme hoist ubetydelig, hvorfor ikkun endnu et Par Bemærkninger anfores for om muligt nærmere at oplyse denne Sag. Hvad Herredsfoged Blume anfører om en Deel af Heden, gjarlder om den hele. „Sygdomme hos Kornet er Egnen ikke hjem- sogt af. Brand og Nust indfinder sig vel, men sjelden almindeligt eller i hoi Grad." „jijurtig Afvexling med Veirliget eller hastig Torke, især stærk Soelffin efter megen Fugtighed ansees som Aarsag til hiint Onde paa Jorder, hvor Vandet staaer overlig i Jordsmonnet, og Sæden sildig nedlægges, eller Jorden mangler Bearbejdning. — I en tor Sommcr indfinder Branden sig ikke, og den fremkommer just naar Sæden gaaer i Ax, eller i Dræetiden. Jnsecter som ffulde beskadige Planter har jeg ikke kunnet opdage, og paalidelkgere Erfaring om den sande Aarsag til Rust og Brand kjendes ikke." Man behover neppe at gjore opmærksom paa det Modsigettde i Beretningerne eller Anskuelserne om Branden: et Sted antages at Branden foranlediges af varme og toere Sommere, et andet Sted siges, at den ikke fremkommer i tørre Sommere. Dette sidste synes at være Sandheden nærmest; thi dett har i de seneste toere Sommere ikke været faa hyppig som tilforn, selv paa de Steder hvor der ellers mest klages over den. Vi ville endnu til Slutning hore hvad Provst Bruse beretter om Egnen ved Kjoge: „Brand og Rust yttrer sig vel nu og da, hist og her ved Kornet, men er dog ikke hyppig eller almindelig. Mest og oftest spores den i Tiende-Hveden; aldrig i fanmange Aar jeg har dyrket Hvede, endnu i min egen avlede. Jeg lader Saae- hveden altid staae en Nats Tid L Blod i en Lud af Saltvand, Kalk og Bogeaffe, hvori den vel, og saa oste skee kan, omrores, hvorefter den ved tynd Udspredning toeres saameget, at den ei klumper sig i Sædemandens Haand. Det er muligt at denne Modning forekommer Rust og Brand hos Hveden. Men jeg har saavidt jeg kan mindes, paa et eller andet brandigt Ax nær, som findes overalt, eiheller mærket til nogen Sygdom ved nogen anden Art af min Soed, som ikke forst blodes som Saaehveden. Ligger da Aarsagen til Sygdommens Nær- værelse eller Udebliven i Jordarten? Min er Muld, meget stærkt