Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

12 De øvrige Familier med saa ringe Hartkorn eller Areal, nemlig de 1132 af 2432 maae altsaa have andet Erhverv; for dem maa Dyrkningen af deres ringe Lodder være en Biting, og de maae er- nære sig enten ved Arbeide paa de ftørre Gaarde eller ved andre industriose Foretagender, og henhore, i Forbindelse med Beboerne af de jordlose Huse, vel nærmest under Dagleier-Klasscn. Det vil der- for være værd at see hvad Forholdet er i de forffjellige Herreder imellem Hovedpersonerne i den Klasse, der er beskjæftiget med indu- strielle Arbeider og Handel, Dagleier-Klassen, og Antallet as Husene med mindre end 1 Td. Hartkorn, efter Fradrag af ovenstaaende, som antages at leve af deres Avling, samt de jordlose Huse. Jndust. Kl. Dagl. Kl. Huse. Sokkelund Herred .... 1840 .... 1194 .... 1948. Smorum — .... 498 .... 692 .... 923. Somme — .... 304 ...» 410 .... 452. Thune - . ... 220 .... 187 .... 253. Ramsoe — .... 176 .... 217 .... 234. Voldborg - . ... 417 .... 426 .... 515. Heraf sees, at Antallet af disse Klasser staae i Forhold til hin- anden og til Husene; Antallet af disse Sidste er overalt storre end Dagleiernes, hvilket er ganske i sin Orden, da dec maa være flere Familier end Huse. Man antager alnundeligviis, at Besiddelses-Bilkaaret har megen Indflydelse paa Velstanden, og at Selveiendom etter Arvefæste sær- deles meget skulde bidrage til at fremme Velstand og Lykke i et Land. Ubetinget er dette neppe Tilfældet, og i al Fald maa Landmanden have naaet el vist Trin af Oplysning, for at Selveiendom kan blive ham til sand Nytte. Denne Grad af Oplysning besidder Bonde- standen hos os neppe endnu; Selveiendom har derfor endnu ingen mærkelig Forandring frembragt i dens Kaar. Det er desuagtet værd at see i hvilket Forhold Hartkornet er fordeelt i de forffjellige Herreder mellem Hovedgaarde, Selveiere, Arvefæstere og Avssoesicle, samt Antallet af Gaardene og Husene ved hver især.