Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

216 Men synes i det Hele ikke i Omfang og Muffelfylde at svare til ødelen, men til Erstatning er den prydet med en lang, haarrig Hale. Skanken er paa ingen Maade udmærket, almindeligst for rund, hellerikke er Haseleddet tilstrækkelig bredt og stcrrkt eller velstillet; Spat findes hyppigere hos de storre Heste end hos de mindre. Hellerikke er Fodffiftet just det bedste, Hesten arbeider formeget under sig, lofter for hoit, og Bagdelen mangler Krast til at skyde den frem, den har ofte et tungt og dertil meiende Fodskifte. De almindeligste Lod ere bruunt og rodt, betydelige Aftegn findes sjeldent. Størrelsen er meget forskjellig, paa Heden ofte over 10 Qv. Af saadanne Heste er det meget almindeligt at see sex trække en Ploug; vel er denne som oftest temmelig plump og svær, men neppe tungere end at jo fire Heste maatte kunne arbekde med den. Hefteavlen er iovrkgt i en Overgangs-Periode; der er nemlig paa de senere Aar vakt en tilforn ukjendt Interesse for den, hvilken ikke kan blive uden velgjorende Folger; man er her kommen til Erkjendelse om at Stutten-Besigtigelserne ei have gjort det tilsigtede Gavn. Neppe er der i faa Ord fremsat et saa flaaende Bcviks for Besigtigelsernes rmge Nytte, som i Beskrivelsen af Nibe Amt. „I Holsted Kroe, hedder det der, Vamdrup Sogn, har været en Hingst, som flere Gange har faaet Præmie, men som nu er dod, saa at denne Egn for Tiden mangler en god Hingst." Hvad Nytte har nu denne Hingst gjort Hesteavlen, naac den Egn, hvor den i flere Aar har været benyttet, ved dens Dod mangler en god Hingst? For at op- naae dette Resultat, behøvede Staten sandelig ikke at have anvendt gientagne Belønninger. Havde Præmieuddelingen gjort den tilsigtede Nytte, saa vilde det have heddet: i den Egn har været en Hingst, som flere Gange har faaet Præmie, saa at denne Egn for Tiden jkke mangler gode Hingster. — Da Præmieuddelingen ved Placaten af 25 Februar 1837 er ophævet i Sjælland, saa er det overflødigt her at tale mere derom. Den Overgangs-Periode, hvori vor Heste- avl befinder sig, er fremkommen af den Strid, der, som bekjendt, i nogle Aar fandt Sted om de forskjellige Grundsætninger, hvorefter Frem- gangen til noget Bedre burde ledes; thi Alle vare enige om, at som bet var kunde man ikke onske det skulde blive. Interessen fov Heste- flVkn var stagen, og det var kun den der ikke rigtig beregnede hvad