Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

236 bette Gods, at disse Hauger ere fremstaaet, men fra Godseieren, d»r ogsaa i denne Henseende har sogt, med Pengeopoffrelser, al fremme sine Bonders Velfærd. Forrente sig vil den Sum neppe, der er an- vendt paa Anlægget af disse Hauger, og derfor vil det givne Exempel vel hellerikke blive efterfulgt af ret mange Godseiere. Forholdet mellem Godseier og Fæster er for nærværende TidFke saadant, at det just opmuntrer hikn til at anlægge Capitaler i Fæstegodset; han har navnlig ingen Anledning til at anvende Penge paa Anlæg af Hauger ved Bondergaardene; thi Bonden vil, paa Grund af den herligste Hauge, hverken give storre Jndfæstuing eller Landgilde; paalagdes det ham at dyrke den forsvarlig, vilde dette snarere nedsætte Gaardens Værdi. Selv paa Herregårdene ansees Haugen som en Byrde, og betragtes i Almindelighed snarere som en Udgifts- end Indtægtskilde. Den egenlkge Haugedyrkning passer vel overhovedet mindre for Gaardmandcn end for Huusmanden; Hiin har i den Tid Haugen stal graves, til- saaes o. s. v., sjelden Arbeidskraft tilovers fra Gaardens Drift, Denne mangler derimod ofte Aebekde paa denne Tid; den Ene arbekder fordeel- agtlgst med Plougen, den Anden med Spaden. For Gaardmanden vil en Abkldgaard og Humlehauge vel bedst passe sig, men han vil vistnok staae sig bedre ved at kjobe Urter af Huusmanden, end ved selv at dyrke dem. — S Kjobenhavn har, for faa Aar siden, dannet sig et Selskab til Haugedyrknkngens Fremme, men det har e-ldnu ikke bcstaaet længe nok til at kunne ytlee nogen mærkelig Indflydelse paa Landets Hauge- væsen. Det er at haabe, at det med Tiden vil soge at erholde denne, og at betf Bestræbelser og Opmærksomhed mere vil være henvendt paa Æanbets (Savn, end paa den blotte Bchaaelicrbed for endeel af Medlemmerne. ' J ;>***