Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
Brændsel, men som, forvandlede til gode Enge, sikkerli'g vilde give
baade Eieren en storre Indtægt ved Salg af Hoc, og betydelig bi-
drage til at give Bondens magre Agre storre Frugtbarhed. Denne
Naadighed over Skovene har Eieren, som bekjendt, ikke; Negjeringen
har antaget, og tilforn vistnok med Rette, at den burde ind-
skrænke den for Eieren. I him Periode, hvor man formodeittlig
var meget bange for at Efterslægten ' skulde komme til at fryse,
gjordes Alt for at conservere og formere Skovene > det Forste
lykkedes, men den liden Naadighed Eieren havde over det Jordsmon
der bar Træer, synes ikke at have opmuntret synderlig til al anvende
Penge paa nye Plantninger. Saameget er i det Mindste vist, at
paa dette Amt findes, paa et Par Undtagelser nær, ingen nye Plant-
ninger: i Skovegnen ere de, forsaavidt de ikke kunne henføres til
egenlig Skovcultuc, unyttige, i de andre Egne ukjendte. Det er
sandsynligt at delte ikke vilde forholde sig saaledes, eller i det Mindste
ikke længe blive saaledes, hvis Eieren nu havde samme Frihed til al
omdanne Skov til Ager, som Ager til Eng, og omvendt; thi hvor
Skoven er ufordeelagtig beliggende, og staaer paa et Jordsmon, det
vilde betale sig at rydde og opdyrke, der vilde deu forsvinde og frem-
staae igjen paa et andet Sted, hvor den bedre forrentede sig. Saa-
ledes er det f. Ex. Tilfælde med den Geddesdal tilhørende Skov paa
omtrent 100 Tdr. L., at den ligger en halvtredie Miil fra Gaarden,
derimod ligger en Fjerdingvei fra denne en betydelig Stroektting Jorder,
der aldrig kunde anvendes fordeelagtigere end til Skovanlæg. Havde
Eieren Tilladelse at rydde sin Skov, der-ligger i en Egn, hvor der
er mere deraf end behoves, saa vilde han, uden at have nodig at
forskyde en Capital, som i mange Aar ikke kunde forrente sig, efter-
haanden som han drev Skove« af, have rigelige Midler ihænde til
et nyt Skovanlæg paa et Sted, hvor den var saavel ham, som hele
Egnett langt nyttigere. Skov-Arealet vilde ikke formindskes, men
Skoven blot blive flyttet fra et Sled, hvor den ikke betalte sig, til
et andet, hvor den i hoieste Grad var fordeelagtig. Som det nu er,
bliver Skoven staaende paa det ene, Lyngen paa det andet Sted. —
Den nordøstlige Skovstrækning, som med faa Undtagelser til;
horer Kongen, tager sin Begyndelse i den nordlige Deel af Gjentofte
Sogn; her findes Ermelunds Skov paa 150 Tdr. L., hvoraf kun