Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

238 Brændsel, men som, forvandlede til gode Enge, sikkerli'g vilde give baade Eieren en storre Indtægt ved Salg af Hoc, og betydelig bi- drage til at give Bondens magre Agre storre Frugtbarhed. Denne Naadighed over Skovene har Eieren, som bekjendt, ikke; Negjeringen har antaget, og tilforn vistnok med Rette, at den burde ind- skrænke den for Eieren. I him Periode, hvor man formodeittlig var meget bange for at Efterslægten ' skulde komme til at fryse, gjordes Alt for at conservere og formere Skovene > det Forste lykkedes, men den liden Naadighed Eieren havde over det Jordsmon der bar Træer, synes ikke at have opmuntret synderlig til al anvende Penge paa nye Plantninger. Saameget er i det Mindste vist, at paa dette Amt findes, paa et Par Undtagelser nær, ingen nye Plant- ninger: i Skovegnen ere de, forsaavidt de ikke kunne henføres til egenlig Skovcultuc, unyttige, i de andre Egne ukjendte. Det er sandsynligt at delte ikke vilde forholde sig saaledes, eller i det Mindste ikke længe blive saaledes, hvis Eieren nu havde samme Frihed til al omdanne Skov til Ager, som Ager til Eng, og omvendt; thi hvor Skoven er ufordeelagtig beliggende, og staaer paa et Jordsmon, det vilde betale sig at rydde og opdyrke, der vilde deu forsvinde og frem- staae igjen paa et andet Sted, hvor den bedre forrentede sig. Saa- ledes er det f. Ex. Tilfælde med den Geddesdal tilhørende Skov paa omtrent 100 Tdr. L., at den ligger en halvtredie Miil fra Gaarden, derimod ligger en Fjerdingvei fra denne en betydelig Stroektting Jorder, der aldrig kunde anvendes fordeelagtigere end til Skovanlæg. Havde Eieren Tilladelse at rydde sin Skov, der-ligger i en Egn, hvor der er mere deraf end behoves, saa vilde han, uden at have nodig at forskyde en Capital, som i mange Aar ikke kunde forrente sig, efter- haanden som han drev Skove« af, have rigelige Midler ihænde til et nyt Skovanlæg paa et Sted, hvor den var saavel ham, som hele Egnett langt nyttigere. Skov-Arealet vilde ikke formindskes, men Skoven blot blive flyttet fra et Sled, hvor den ikke betalte sig, til et andet, hvor den i hoieste Grad var fordeelagtig. Som det nu er, bliver Skoven staaende paa det ene, Lyngen paa det andet Sted. — Den nordøstlige Skovstrækning, som med faa Undtagelser til; horer Kongen, tager sin Begyndelse i den nordlige Deel af Gjentofte Sogn; her findes Ermelunds Skov paa 150 Tdr. L., hvoraf kun