Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

247 sindes vil engang komme en fjern Efterslægt tilgode, for den nu- levende har den ingen Værdi. Det Modsatte kan siges om de fleste af Torvemoserne i Sølle- rød Sogn, disse benyttes stærkt, især til de mange Fabrikkers Damp- maskiner, der findes i denne Egn. Saaledcs afsætter Sognet, alene til Strandmollen for 14000 Rdd. Torv om Aaret. Der kan imid- lertid stjæres længe i disse Moser iilden de blive opbrugte, om delte overhovedet nogensinde skeer; thi der fittdes et meget betydeligt Areal Torvemose, og nogle Byer have desuden Rettighed til Tocveskjcer i Mosen Femsoelyng ved Hosterkjob i Frederiksborg Amt. Ligcsaa rigelig, eller snarere rigeligere, er de« nordlige Dcel af Smørum Herred forsynet med Torv, dennes Behandling udgjor mangested Beboernes vigtigste Syssel; „for denne viger Agerbruget, og vil stedse scette dette længer tilbage, eud hvor ingen Torv er til Forhandling. 2(t der blev lidt mere Control-med denne Gjenstand var vistnok gavn- ligt og ønskeligt, da man ei mangler Exempler paa at Gaarde har saalænge handlet med Torv til de ere blevne aldeles blottede til eget Forbrug." Stærk Torvehandel drives fra Kirke-Voerlose, Ballerup, Smorum og Sengelose Sogne, hvilke alle have betydelige Moser, almindeligviis af den fortrinligste Torvemasse. „Har, siger en Ind- beretning fra denne Egn, en enkelt Vye Torveskjcer, saa er dette t fartban Overflodighed, som f. Ex. Vridslose-Magle ved Noeskrlde Kroe, at Torvejorden aldeles misbruges. En Bonde har her fra 20 til 30 Tdr. L. Tørvejord, som kan stjæres, dersom Vandet blev borlskaffet, indtil kanskee 10 Alen og derover; thi i den rette Tørvejord steder man her aldrig paa Sand, Leer ell. desl., men Gravene flaae op med Tang og Soegræs, saasnart man kommer 3—4 Alen dybt, hvor egentlig den gode Torv begynder, der ogsaa virkelig er næsten som Steenkul (?). Anforselsværd synes det ved denne Leilighed at være, at Store-Veile-Aae deler sig fra bemeldte Mose, og udgyder sig i Kjoge Vugt og Jssefjorden gjennem endeel Soer og Moser, saa det synes troeligt en seilbar Rende fordum har adskilt den nordre Deel af Sjæl- land fra den ovrige, hvilken Formodning bekræftes ved den Mængde Tang der opgraves naar man kommer til en vis D ybde. Torvemassen i det hele Streg mod Nordost er for det Meste af fortrinlig Beskaffenhed; men længere borte fra Skovegnen tager