Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

255 christelig Oplysning bliver derfor aldrig nogen menneffelig Dont uved- kommende. Tilstanden af Huusfliden i de Egne, hvor den staaer paa det hoieste Punkt, er vistnok rigtigst flildret ved eftersolgende Indberetnings Ord, der handle om adskillige Sogne i Somme, Ramsoe og Vold- borg Herreder (Omegnen af Noeskilde): „Huusfliden kan ikke siges at være i Fremgang, ei heller i Aftagen. Til Salg frembringes næsten Intet ved Huusflid hos Bonden, og det tildeels fordi de betale Tjenestefolkene en Deel af Lonnen med Klædnings - Stykker eller Toi til Sanime; men saavel dette som hvad Bonden behover til sin og Families Beklædning fremvirker Enhver selv. Derimod er der adskillige Huusmænd, som sælge enkelte Stykker Vadmel, Lærred, Sækketoi og Gulvtæppets,. Dette sælges for det Meste paa Markederne i Noeskilde, og endeel deraf kjobes af Hosekræmmerne i Kjobenhavn. Det. er uilegteligt at bis fe- Varer ikke altid ere af den Beskaffenhed at de kan ansecs for gode Handelsvarer, og det vilde vistnok være vanskeligt at bringe det dertil; dog troe vi at det i Fremtiden vilde virke meget fremad til del tilsigtede Diemeds Opnaaelse om der var draget Omsorg for: a) at der i ethvert Sogn var Leilkghed til at Bøndernes Pigebørn lærte til nogenledes Fuldkommenhed at spinde Hor, Blaar og Uld, ved Spindeskolers Indretning; b) at det der spandtes blev haspet paa de almindelige Knækhasper og Garnet derpaa sorteret til Vævning; c) at der ved Skolerne gaves Leilighed til at Drengene kunde blive underviste i saadanue Haandarbeider, som vare passende for dem i de lange Vinteraftener. —“ ‘2(t ben mandlige Ungdom blev i Skolerne, istedenfor den megen, for største Delen unyttige Voglæsning, underviist i nogen- lunde at bruge en Kniv og Dxe, saa at den fik Greb herpaa, vilde snart frembringe Lysten til at beskjæftige sig. Der vilde da ikke længere fores Klage over: „at der nu neppe sættes en Tand i en Rive uden at den sendes til Haandværkere, og at dec neppe hugges en Toirepæl hjemme. Hvad der i andre Egne er saa almindeligt, at Avlskarlen har sit Huggehuus, Veerkcoi, holder Plouge, Harver o. s. v. vedlige; at Karlene om Aftenen snitte Skeer, Træfkoe, River o. desl.