Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
17 Arvefæstebrev paa deres Side ubrodelkgen efterleve, i alt ansees, som de vkrkeligen eiede denne Guard, Herskabet den vedborlige Lydighed, famt alt hvad til Herligheden henhorer, i alle Maader forbeholden. Dets til Bekræftelse under vore Hænder og Stadens Segl. Offentlige Stiftelser eke en betydelig Deel af Amtets Areal, især paa det forrige Roeskilde Amt, dog besidde de endnu en større Deel af Konge- og Kirke-Tienderne, nemlig: Al Slags Hartkorn, med Undtagelse af mate. - ____ Tiende-Hartkorn. Tdr. Skpr. pCt. Tdr. Skpr. pCt. I Sokkelund H. 144. 7. '— 3,3. 884. * — 71,2. ©mørum — 466. 9,7. 923. 1. —* 70,0. Somme — 716. i — 23,4. 545. 5. — 63,0. Thune — 459. — 20,8. 375. 6. — 51,9. Ramsoe — 599. 6. — 19,9. 419. s 1— 56,5. Voldborg — 317. 7. — 10,6. 271. 4. — 36,3. Af hele Amtet 2703. 4. = omte. 14. 3419. — omtr. 60. Af dette Hartkorn eier Kjøbenhavns Universitet det Meste saavel af Jordskyld som Tiende-Hartkorn nemlig: Ager og Engs Hartkorn 1,387. 4. 2. Skov og Molleskyld. . . . 20. 2. 2.1. 1,407.7. - 2}. Af matrikuleret Konge-Tiende: hele Somme- og Thune-Herred 594 Tdr. 1 Skp., med tiendeydende Hartkorn 4,964. 5. 1. 2. Af Kirketiende: matrikuleret Hartkorn 318. 1. 1. 1. med tiendeydende Hartkorn 2,257. 4., alt i gamle Kjøbenhavns Amt. Communktetet har her i Amtet Ager og Engs Hartkorn 77. * 2. 2. samt tiende- ydende Hartkorn 1,580. 2. - 2. Begge Stiftelsers Gods er fo c storste Delen Arvefæstegods; ved nyt Fæste for Livsfæsterne sees ei saameget paa en forhoiet Indfoestning som foroget Landgilde. Fæsterne paa Godset ere ikke just velhavende, og det synes ikke at Bonde- standen her paa Amtet endnu er oplyst nok til at gjore den besparede Indfoestning frugtbringende; dersom det ellers kan antages, at der i Reglen bliver flere rede Penge i Fæsterens Eie efter at han har Udredet en ringere Indfoestning, hvilket i Almindelighed neppe er Til- 2