Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
afstikkes med lige Vægge; i Midten af Møddingen er anbragt en
Pumpe, for al oppumpe Moddkngevandet, der saaledes fordeles over
hele Massen, naar denne trænger til mere Fugtighed. Ved denne
Behandling brænder hele Møddingen sammen til en sammenhængende
feed Masse, der lader sig afstikke med Spadeil som Torvejord.
Det vilde være meget interessant, at see en Sammenligning
mellem Netto-Indtægten af disse to Hovedgaarde, der i Areal og
Jordsmon have megeri Lighed med hinanden; men hvoraf den ene
drives uden Hoveri med 22 Heste, den anden med Hoveri og 28
Heste; den ene lægger Vind paa Smorproduction, den anden paa
Svejtseroste; den ene har ophort at lægge Kalve til, og holder 160
Koer som græsse lost; den anden har 150 Koer og 30 Unghoveder,
som loires og vandes i Toiret o. s. ft. —
Skjondt det neppe kan nægtes nt de fleste Hovedgaarde blive
drcvne med Kundskab og Orden, efter en fornuftig Driftsplan, og
skjondt Eierne af flere af disse Gaarde, navnlig Krabbesholm, have
anvendt betydelige Omkostninger paa at sætte dem i en fortrinlig
Stand, saa ere de to nævttte Avlsbrug dog upaatvkvlelkg dem, der for
Tiden mest hendrage sig den almindelige Opmærksomhed ved de ual-
mindeligste Foretagender.
As de mindre Landeiendommes Besiddere have vi havt Leklighed
til, oftere at henvende Opmærksomheden paa Hr. Christensen til
Løitgaard paa Amager, som ni tænkende og driftig Mand, der i
mange Henseender har Fortjeneste af Landvæsenet. Det Samme gjcrlder
blandt Flere egsaa om Forpagteren af Vidstrup-Gaards Hovedparcel,
Lieut. Bodenhøff. Han har, hvad just ikke er almindeligt, viist samme
levende Interesse for de forskjellkge Landversens-Gjenstande, og an-
vcnder samme Tænksomhed paa Jordens Vearbeidning, Sædsolge og
Saaesoed, som paa de forskjellige Huusdyrs Forædling og Forbedring.
Hans Kvæg- og Faareracer ere forhen omtalte. Da Jorderne ere af
forskjellkg Beskaffenhed, har han deelr dem i to Hovedafdelinger; den
større og bedre Deel er ittddeclt i 9 Marker paa 18—20 Tdr. L.,
som drives saaledes: 1) Gronjords-Havre; 2) gjodede Vikker til
Staldfodring; 3) Vintersæd; 4) Ærter; 5) Rug; 6) Kartofler;
7) Byg udlagt med Klover i 2 Aar. Den anden Deel af Ager-
jorden er ittddeclt i 6 Marker paa 10 — 11 Tdr. L., der drives: