Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
260 afstikkes med lige Vægge; i Midten af Møddingen er anbragt en Pumpe, for al oppumpe Moddkngevandet, der saaledes fordeles over hele Massen, naar denne trænger til mere Fugtighed. Ved denne Behandling brænder hele Møddingen sammen til en sammenhængende feed Masse, der lader sig afstikke med Spadeil som Torvejord. Det vilde være meget interessant, at see en Sammenligning mellem Netto-Indtægten af disse to Hovedgaarde, der i Areal og Jordsmon have megeri Lighed med hinanden; men hvoraf den ene drives uden Hoveri med 22 Heste, den anden med Hoveri og 28 Heste; den ene lægger Vind paa Smorproduction, den anden paa Svejtseroste; den ene har ophort at lægge Kalve til, og holder 160 Koer som græsse lost; den anden har 150 Koer og 30 Unghoveder, som loires og vandes i Toiret o. s. ft. — Skjondt det neppe kan nægtes nt de fleste Hovedgaarde blive drcvne med Kundskab og Orden, efter en fornuftig Driftsplan, og skjondt Eierne af flere af disse Gaarde, navnlig Krabbesholm, have anvendt betydelige Omkostninger paa at sætte dem i en fortrinlig Stand, saa ere de to nævttte Avlsbrug dog upaatvkvlelkg dem, der for Tiden mest hendrage sig den almindelige Opmærksomhed ved de ual- mindeligste Foretagender. As de mindre Landeiendommes Besiddere have vi havt Leklighed til, oftere at henvende Opmærksomheden paa Hr. Christensen til Løitgaard paa Amager, som ni tænkende og driftig Mand, der i mange Henseender har Fortjeneste af Landvæsenet. Det Samme gjcrlder blandt Flere egsaa om Forpagteren af Vidstrup-Gaards Hovedparcel, Lieut. Bodenhøff. Han har, hvad just ikke er almindeligt, viist samme levende Interesse for de forskjellkge Landversens-Gjenstande, og an- vcnder samme Tænksomhed paa Jordens Vearbeidning, Sædsolge og Saaesoed, som paa de forskjellige Huusdyrs Forædling og Forbedring. Hans Kvæg- og Faareracer ere forhen omtalte. Da Jorderne ere af forskjellkg Beskaffenhed, har han deelr dem i to Hovedafdelinger; den større og bedre Deel er ittddeclt i 9 Marker paa 18—20 Tdr. L., som drives saaledes: 1) Gronjords-Havre; 2) gjodede Vikker til Staldfodring; 3) Vintersæd; 4) Ærter; 5) Rug; 6) Kartofler; 7) Byg udlagt med Klover i 2 Aar. Den anden Deel af Ager- jorden er ittddeclt i 6 Marker paa 10 — 11 Tdr. L., der drives: