Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
262 t 3 Aar. Den hele Lod har han forsvarlig udgravet, anlagt og beplantet en Hauge paa over Tde. Laud, kort nian opdager st rar den driftige Bonde og vindffibelige Landmand i ham." — Skjondt ?lgerdyrkttingen, som det af hele dette Skrift vil sees, ikke just har hævet sig til nogen synderlig Grad af Fuldkommenhed iAlmindelighed, mangler det dog ingen Egn paa enkelte vindskibclkge Bonder, hviö Bestræbelser gaae ud paa et bedre Agerbrug, og hvis Foretagender for en Snees ?fac siden vilde have hævet dem til de udmærkede Bonders Klasse; glædeligt er det, at de nu kun betragtes som Land- mænd, der udvise megen Flid og god Orden i Behandlingen af deres Lodder; „som saadanne kunne, i Kildebconde Sogn anføres, blandtAudre, Gaardmændene Hans Hansen, Johan Olsen, S^sren Svensen, der meget ordentlig udgrave og inddele Jorderne, ploie og saae smukt, og til forskjcllkge Tider besaae deres Brakjord, efter foregaaende 2 Plotninger og Gjodnlng, med Vikkehavre til Aftoirkng med Koerne, og folger med Plougen strax efter, hvorpaa saaes Rug. De samme Mænd holde gode Koer, og fodre dem godt." — Blandt Parcellister og Huusmoend træffer man ikke sjelden paa driftige og arbejdsomme Mænd, og her bliver ogsaa snarere saavel Fliden som Dovenskaben kjendekig, thi Huusmandens storste Drifts- capital ligger i hans Armes Kraft, og Intet af denne kan beroves Dyrkningen af hans Lod. Penge har han ikke, derfor er det den almindelige Skik, at denne Klasse Jordbrugere tilkjober sig af Bonden Hestearbejdet med eget Arbeite; men almindeligviis betales hirnt for dyrt. Det er derfor vistnok et Exempel, der fortjener at omtales, naar en Huusmand frkgjor sig fra det Afhængigheds-Forhold, hvori han staaer til Bonden, ved at dyrke sin Lod ved sine egne Midler, dette være nu enten ved Plotning med Koer (en Sag der ncppe saa let vil komme istand, paa Grund af Konernes Opposition) eller med Spaden. Paa Sidste har man et folgevoerdkgt Exempel, der fortjener nærmere Omtale, i Huusmanden Jens Madsen, Udflytter fra Vridlosemagle. Denne driftige Mand og flittige Arbeider har selv opbygget sit meget nette Huus, der udmærker sig ved ReelUighed og god Indretning; paa sin Lod anlagt en Hauge paa 2—3 Skpr. L., der er beplantet med Frugttræer og Kjokkenurter, og hvad der nu er en Sjeldenhed, med nogle Blomster. Hans Lod er 2| Tde. L. stor,