Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
t 3 Aar. Den hele Lod har han forsvarlig udgravet, anlagt og
beplantet en Hauge paa over Tde. Laud, kort nian opdager st rar
den driftige Bonde og vindffibelige Landmand i ham." — Skjondt
?lgerdyrkttingen, som det af hele dette Skrift vil sees, ikke just har
hævet sig til nogen synderlig Grad af Fuldkommenhed iAlmindelighed,
mangler det dog ingen Egn paa enkelte vindskibclkge Bonder, hviö
Bestræbelser gaae ud paa et bedre Agerbrug, og hvis Foretagender
for en Snees ?fac siden vilde have hævet dem til de udmærkede
Bonders Klasse; glædeligt er det, at de nu kun betragtes som Land-
mænd, der udvise megen Flid og god Orden i Behandlingen af deres
Lodder; „som saadanne kunne, i Kildebconde Sogn anføres, blandtAudre,
Gaardmændene Hans Hansen, Johan Olsen, S^sren Svensen,
der meget ordentlig udgrave og inddele Jorderne, ploie og saae smukt,
og til forskjcllkge Tider besaae deres Brakjord, efter foregaaende 2
Plotninger og Gjodnlng, med Vikkehavre til Aftoirkng med Koerne,
og folger med Plougen strax efter, hvorpaa saaes Rug. De samme
Mænd holde gode Koer, og fodre dem godt." —
Blandt Parcellister og Huusmoend træffer man ikke sjelden paa
driftige og arbejdsomme Mænd, og her bliver ogsaa snarere saavel
Fliden som Dovenskaben kjendekig, thi Huusmandens storste Drifts-
capital ligger i hans Armes Kraft, og Intet af denne kan beroves
Dyrkningen af hans Lod. Penge har han ikke, derfor er det den
almindelige Skik, at denne Klasse Jordbrugere tilkjober sig af Bonden
Hestearbejdet med eget Arbeite; men almindeligviis betales hirnt
for dyrt. Det er derfor vistnok et Exempel, der fortjener at omtales,
naar en Huusmand frkgjor sig fra det Afhængigheds-Forhold, hvori
han staaer til Bonden, ved at dyrke sin Lod ved sine egne Midler,
dette være nu enten ved Plotning med Koer (en Sag der ncppe saa
let vil komme istand, paa Grund af Konernes Opposition) eller med
Spaden. Paa Sidste har man et folgevoerdkgt Exempel, der fortjener
nærmere Omtale, i Huusmanden Jens Madsen, Udflytter fra
Vridlosemagle. Denne driftige Mand og flittige Arbeider har selv
opbygget sit meget nette Huus, der udmærker sig ved ReelUighed og
god Indretning; paa sin Lod anlagt en Hauge paa 2—3 Skpr. L.,
der er beplantet med Frugttræer og Kjokkenurter, og hvad der nu er
en Sjeldenhed, med nogle Blomster. Hans Lod er 2| Tde. L. stor,