Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
Allerede i 1823 var Selskabets Vkrsomhed saare ringe, som vil
skjonnes af esterfolgende Hr. Kammerraad Drewsens Indberetning:
„For nogle ?lar siden oprettede et Samfund af Mceiid Kjobenhavns
Amts Landoecottomiske Selskab, der vel endnu (1823) bestaaer og
kan vedblive, da det strax fra Begyndelsen henlagde Noget af Med-
lemmerncs Bidrag, og saaledes kom til at eie en liden Capital; men
forresten ikke har udrettet noget af Vetydenhed. Dets forste Virken
var at uddele bedre Plouge og bedre Saaesced. Dette Sidste har ei
været ganske uden Virkning; thi Provsti-Nugen, som til dette Oiemed
forssreves og uddeeltes til Bonder, vandt disses Bifald, og mangen
smuk Nugafgrode, som man i de sidste ?lar har sect, har derfra sin
Oprindelse."
„Men ogsaa her viser sig hvad man er uden Grund ofte har
bebreidet de Dansse, at nemlig Almeen-Aand fattes. Mange, der ved
Selskabets Oprettelse indtraadte som Medlemmer, indskrænkede sig til
at give deres Bidrag, undlode ogsaa snart dette, og kom aldrig i For-
samlingerne, hvor tklsidst kun 3—4 Personer saaes." — Det er at
haabe at Almeen-Aemden, som Stænder-Indretningen har bragt til
at fremspire igjen i Danmark, ikke ret længe vil blive uden Ind-
flydelse paa Indbyggernes vigtigste Næringsvej; men at vi snart ville
see Amtets driftige Landmænd atter træde sammen, for at virke med
fælles Kræfter til Forbedringer i Landvæsenets forskjellige Grene.
26.
Ejendommenes Priis. Arbeidslorrnen.
Birrcvringsveie udenfor Agerbruget.
ä^andeiendommenes Priis har været underkastet en meget stor For-
anderlighed i dette Aarhundrede. De mange velgjorende Landboe-
anordnmger, som udkom i Slutningen af det sidste Aarhundrede, yttrede