Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

288 skulde aldeles ophæves, uden hvilken'Foranstaltning ingen sand For- ædling kan opnaaes. *) Wen Hesteavlen udfordrer en anden Fremgangsmaade ettd Kvæg- opdrættet; thi Stutterierne bor være" isolerede for at holdes rene og ublandede, og for at den rette Omgangsmaade kan iagttages. Alt tidlig har Hesteavletts Vigtighed tildraget sig Lovgiverens Opmærksomhed, hvorom Forordningerne af 26 August 1622, 16 Juni 1686 og 23 December 1778 vidne, c fe. Lovens 5-12—3. Tfarfagen til, at Hesteavlen desuagtet er gaaet tilbage, maa vistnok, soges dcels i Tidsomstændighederne, Ferlledsskabet, Hoveriet og den dermed forbundne Slave-and, dcels i Mangel paa behørig Tilsyn og Opmuntring. Disse Hindringer ere nu tildcels bortfjernede, og Omstændig- hederne synes ingenlunde ugunstige for Hesteavlens Forbedring, hvortil Tidsbegivenhederne derimod kraftigen synes at opfordre, saafremt en af Landets vigtigste Indtægtskilder ikke skal tilstoppes. Landstutteriec paa Herregaarde og andre større Steder maatte altsaa paany indføres og dannes af Landets egne oprindelige og fortrinlige Racer, der ikke er udsat for den Udartning som fremmede med Klima, Jordbund og Behandling uvante Dyr notwendigen lide under, ek at tale om de Forsigtighedsregler og den Sagkuttdffab, der udkræves til en hensigts- mæssig Krydsning, som dog ikke beho^r aldeles at udelukkes, og hvilken en bedre og mere udbredt Takt for Sagen vil vide'relte- ligen at benytte. Naar disse Landstutteriec hensigtswæssigen reta- bleredes, vilde de udentvivl giere den nærværende kostbare Indretning overflødig, og være til sand Besparelse for den Kongelige Kasse, for- uden den Nationalvinding, der ufejlbarlig maa flyde af en almindelig- vns forbedret Hesteavl. Faa men dygtige Heste og meget ^elskikket Kvæg er, hvor det antræffes, et sikkert Tegn paa Smag, Velstand og god Oeconomke, og hvad der i faa Henseende gjelder for enkelt Mand, kan ustridigen ogsaa anvendes paa Samfundet; thi Kvcrg- productionen er mangesidig frugtbringende. Endelig bor Faarcavlen ') Det behøver neppe at anføres, at Fuldblodshesten og dens Afkom ikke var bekjendt her i Landet, da denne Afhandling skrcvcs. Red.