Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

298 viisning eller Anførsel er dobbelt nødvendig der, hvor Mangel paa Indsigt i Tingen selv er parret med Ulyst og Smagløshed. Nytten, den umiddelbare Nytte, er den almindelige Landmands eneste Focmaal; denne maa stilles ham saa tydelig for Ditte ved en haandgribclig Erfaring, og det maa vises ham, at Sagen ikke er saa vanskelig, eller Maalet saa fjern som han forestiller sig. Med Frihed og Eiendom mangle de fleste af denne Zurisdiclions Beboere ikke 2Evne til at virke, Adskillige have ogsaa Lyst til det Bedre, men de savne den fornødne Kundffab; de kunde udfore Forbedringer, men de vide ikke hvorledes Tingen rekteligen angribes, og vove derfor ei at lægge Haand paa Værket; thi prover nogen en Forandring, men feiler i dens Udførelse af Mangel paa Kundffab og Erfaring, bliver han sine Naboers Spot, og selv det nyttigste Foretagende strander paa Fordommens Klipper. Under saadanne Omstændigheder opfordres uden Tvivl Negje- ringens Virksomhed, og under Fredens blide Skygge kan Statsmagten neppe vælge værdigere Gjenstand for sine Kræfter end Understøttelse af Landboeflid og Vindskibelighed, som Grundstoffet for al anden Industrie og sandt Borgerheld. Mange vil maaffee mene, at Statens Pligt mod dens Med- lemmec opfyldes, naar den borgerlige Orden og Frihed haandhæves, og enhver lovlig Noeringsgreen beskyttes; naar Lære- og Opdragelses- Anstalter stiftes og indrettes for alle Borgerklasser; naar Humanitet og Religiøsitet tage Sæde paa Cathedre og Talestole, og naar saa- ledes de Skyer, som fordunkle Oplysningens blide Soel, alt mere og mere bortfjernes. Vistnok er herved saare meget udrettet; sikkerlkg er den positive Virksomhed for enkelte Borgerklassers Fremtarv betænkelig, og upaa- tvivlelig vil Oplysningens velgjorende Straaler omsider trænge igjennem, ogsaa til den stocre Hob. Men Bondens nærværende Standpunkt paa Kundskabens Bane er saa lavt, hans Tænkeævne saa indskrænket, hans Synskreds saa snever og blændet af Fordomme, hans Moralitet og Religiøsitet saa svag, at endnu Menneffealdere vil hengaae forend han kan fremtræde blandt cultiverede Slægter med Oplysningens ægte Stempel, dersom ikke et kraftigt Fremstod vækker de flumrende Kræfter, som, vort