Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
viisning eller Anførsel er dobbelt nødvendig der, hvor Mangel paa
Indsigt i Tingen selv er parret med Ulyst og Smagløshed.
Nytten, den umiddelbare Nytte, er den almindelige Landmands
eneste Focmaal; denne maa stilles ham saa tydelig for Ditte ved en
haandgribclig Erfaring, og det maa vises ham, at Sagen ikke er saa
vanskelig, eller Maalet saa fjern som han forestiller sig. Med Frihed
og Eiendom mangle de fleste af denne Zurisdiclions Beboere ikke
2Evne til at virke, Adskillige have ogsaa Lyst til det Bedre, men de
savne den fornødne Kundffab; de kunde udfore Forbedringer, men
de vide ikke hvorledes Tingen rekteligen angribes, og vove derfor ei at
lægge Haand paa Værket; thi prover nogen en Forandring, men
feiler i dens Udførelse af Mangel paa Kundffab og Erfaring, bliver
han sine Naboers Spot, og selv det nyttigste Foretagende strander
paa Fordommens Klipper.
Under saadanne Omstændigheder opfordres uden Tvivl Negje-
ringens Virksomhed, og under Fredens blide Skygge kan Statsmagten
neppe vælge værdigere Gjenstand for sine Kræfter end Understøttelse
af Landboeflid og Vindskibelighed, som Grundstoffet for al anden
Industrie og sandt Borgerheld.
Mange vil maaffee mene, at Statens Pligt mod dens Med-
lemmec opfyldes, naar den borgerlige Orden og Frihed haandhæves,
og enhver lovlig Noeringsgreen beskyttes; naar Lære- og Opdragelses-
Anstalter stiftes og indrettes for alle Borgerklasser; naar Humanitet
og Religiøsitet tage Sæde paa Cathedre og Talestole, og naar saa-
ledes de Skyer, som fordunkle Oplysningens blide Soel, alt mere og
mere bortfjernes.
Vistnok er herved saare meget udrettet; sikkerlkg er den positive
Virksomhed for enkelte Borgerklassers Fremtarv betænkelig, og upaa-
tvivlelig vil Oplysningens velgjorende Straaler omsider trænge igjennem,
ogsaa til den stocre Hob.
Men Bondens nærværende Standpunkt paa Kundskabens Bane
er saa lavt, hans Tænkeævne saa indskrænket, hans Synskreds saa
snever og blændet af Fordomme, hans Moralitet og Religiøsitet saa
svag, at endnu Menneffealdere vil hengaae forend han kan fremtræde
blandt cultiverede Slægter med Oplysningens ægte Stempel, dersom
ikke et kraftigt Fremstod vækker de flumrende Kræfter, som, vort