Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 300 og vel en Glæde af at anvise kyndige og for Bondens Uudervnsning skikkede Gartnere, hvis Bestemmelse, efter Overlæg med velbemeldte Commks- sion eller andre Sagkyndige, nærmere maatte regleres og deres Birk- somhed instrueres. Skulde saadauue Personer mangle, kunde dertil vælges Elever blandt Bondestanden, hvilke altsaa for offentlig Regning maatte op- læres i Have- og Forstvæsen, saavidt til Diemedel er nødvendigt, enten ved de Kongelige Haver og Planteskoler, eller ved det Elasseuske Agerdyrknings - Seminarium. Det toede maaffe haabes, at saadanne til Bøndernes Underviis- ning i Havedyrktting m. v. oplærte Bonderkarle, efter fuldendt og vel- udfort Cursus, bleve fritagne for Krigstjeneste, imod Forpligtelse til at vedblive Havedyrkningen en vls Tld, ligesom del er skect i emdre lignende Tilfælde. Ved allerunderdanigst Forestilling kunde det mulig endog bevkrkes, at Soldaterne, medens de ligge i Garnison, kunde foranstaltes under- viste i Havedyrktting etc. hos en eller anden Gartner*), paa hvilken Maade denne Industrie hurtigst maatte udbredes blandt Bondestailden, sandeligen en gavnligere Anvendelse af Soldatens Fritid synes ikke at kunne opgives. Ogsaa vore Skolelærere burde kjende saameget til Havcdyrknings- Troeeplantnings-Theorien, at de i Skolerne leilighedsviis kunne foredrage det Fornødne heroin, til hoS den fremvoxcnde Ungdom al opvække Sattds for Sagen. At vælge den bekvemmeste Havcplads, give de« f» fordeelagtig Figur og Indhegning, at kjende de nyttigste Urter og Planter og deres Behandling, Træeplantning og Podning, Frugternes Opbevaring og oeconomiske Anvertdelse, med flere flige botamsk-occonomiske al- mindelige Sætninger maatte være Gjenstanden for Bøndernes Under- viisning i de omhandlede Flidsgrene; og jeg tor troe, at Man fra det Classenske Agerdyrknings-Institut vilde erholde deu fuldstændigste og sikkreste Beiledning i faa Henseende. Anvendelsen af nogle Skpr. og ') Kunde ikke maaffe det Kjobcnhavnske Hauge-Sclffab antage sig denne Sag ved at lade nogle Huusmænd oplære i dets Hauge? Udgifterne vilde vel ikke blive betydelige, da der jo dog maa holdes adskillige Dagleiere. Red.