Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

304 handlede, vilde det, som sagt, her ikke være Stedet at anfoee dem; det vil være tilstrækkeligt at kjende dem. Som Hindring for et fremadskridende Agerbrug, og navnlig for Handelsplanters Dyrkning paa Amager, anfores derfra, Fattigvæsenets og Skolevæsenets Indretning. Med Hensyn til Forste klages over Fattigskattcn, som en tvungen Sag, i Forbindelse med det ringe Tilsyn fra Politiets Side med at unge, ugifte Mennesker ligge paa deres egen Haand; at unge Piger hendcive Dagene i Kjobenhavtt, med Kurven paa Armen, tabe deres Moralitet, blive for Tiden af- fældige og svage, og skulle da tilligemed deres, udenfor 7Egteskab, avlede Vom underholdes af Menighederne, uden i deres sunde Dage at have gjort det ringeste Arbeide for disse. Ligeledes falde mange Familier, der paa Grund af den billigere HuuSleie boe paa Amager, stjondt de have deres daglige Fortjeneste i Kjobenhavtt, i deres Alder- dom eller Sygdom, ikke dettes, men hunts Fattigvæsen til Byrde, hvilket ogsaa findes ubilligt. — De mange privilegerede Værtshuse og Forlystelses-Steder for Almuen, var det ligeledes ønskeligt maatte afskaffes, da de foranledige megen Sviir, lokke Tyendet til at til- sætte deres Len, og naar denne ikke er tilstrækkelig, friste til at er- holde det Manglende paa ulovlig Maade. — En Straf ønskedes fastsat for dem, der befindes i Drukkenskab med Heste og Vogn, da ikke blot de selv, men ogsaa vejfarende Mennesker derved ere udsatte for Skade paa Liv og Helbred. Dog tilfoies det, som Onskeværdigt, at Straffe« herfor, saavelsom for andre Forbrydelser af Tjenestefolk, maatte blive korporlig; thi ved Fængselsstraf lider ofte Huusbonlkl^ meec end Forbryderen, da han mangler deres Arbeide i dcn Tid de ere fængslede, og af den Aarsag ofte lader Forseelser upaatalte; ved korporlige Straffe blev betydelige Udgifter for Delinqvetttkassett be- sparede. — Skoletidett, mener man, burde fra Ploietidens Begyndelse til dens Ophor være mere indskrænket; „thi hvad nytter det at have cn Dreng i Tjeneste naar man ikke kan have ham hver Dag i oven- mcldte Tid, enten man maa holde flere Drenge, eller lade dcn Ploug staae, fom Skoledrengen ffulde have kjort." „Værnepligten som foraarsager at Mandskabet fra et Amt ikke maa forlade samme og tage Tjenrste i et andet, med mindre der stilles Caution, er meget trykkende, saavel for Tjenestefolkene, som