Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

37 Damhuus-Soen, mod hvilke de falde jevnt af. Sognet har nogle Enge langs Grændsen mod Nodovre Sogn, om hvilke det Samme, dog i ringere Grad, gjelder som er anført ved Sidstnævnte. Under- lager er for det Meste Sand. Det er temmelig hoit ansat i Hactk. da der kun kommer 6) Tdr. L. paa Td. Hartk. Herlev Sogn har mere hoilændede, i den sydlige Deel flade og muldede, i den nordlige mere bakkede og sandblandede Jorder, med nderlag meest af Sand, dog ogsaa af Leer. Omtrent 8 Tdc. L. kommer r Gjennemsnit paa Td. Hartk. Ganske det Samme med Hensyn til Jorderne gjelder om Glad- eo3n, hvis sydlige og ostlige Deel har, ved N7ørkhøi og Buddlnge, jevne, muldede, tildeels leermuldede Jorder; Bagsværd derimod for det Meste sandede, og ved den nordlige Græudse bakkede og meget maadelige Jorder. I Gjennemsnit gaaer der 9 Tdc L paa Td. Hartk. Den vestlige Deel af Gjentofte Sogn, nemlig en Deel af Bangede Bye og det Streg, der ligger imellem Gladsaxe Sogn og Gjentofte Soes Aflod, har gode muldede Jorder, for det Meste med Leerunderlag; den ovrige Deel af Sognet derimod sandede Jorder, hvilke dog ved Culturen ere blevne godt muldblandcde. Underlaget er her almindeligviis Sand og Gruus, dog er der ved Strandkanten, l. <n 2flen8 Dybde under det sandede Iordsmoit funden Mergel.' Her i Sognet ligger Hovedgaarden Bernftorff med et Areal af omtrent 400 Tdr. L. Afløbet af Gjentofte Soe kunde benyttes til at vande de Enge, som ligge paa begge Sider indtil Emdrup Soe. Henimod 11 Tdr. L. gaae paa 1 Td. Hartk. ^pngbye og Søllerød Sogne kunne betragtes under Eet da de ere af samme Beskaffenhed. Jorderne ere i dem begge af temmelig afvexlcude Beskaffenhed, saavel lerede som sandede, saavel jevne som bakkede; ved Lundtofte findes hole Bakker, der danne den saakaldte „Dybendal". Sjeldcn ere Jorderne side. Bye har en Deel lerede, tlæruiii, Holte og Overrød derimod sandede Jorder, hvis beie Bakker ere lyttggroede. Ved denne Beskaffenhed kunne Jorderne rkke lettelig lide af ffadeligt Vand, hvilket desuden i Almindelighed godt eifgraves. Vandings-Enge kunne i disse Sogne ikke anlægges; thi omendskjont den vandrige Aae, Molleaaen, gjenncmsttommcr