Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
44 af hvidt Leer, slidt. Uagtet Jorderne i det Hele taget ere jevnside, findes dog en temmelig betydelig Heide, Riisheiene kaldet, fra hvilke haves en viid Udsigt; Jorderne ere her sandede. Af Eng har Sognet betydeligt langs med de paa Grændserne lobende Aaer; men da disse ikke have behørigt Fald, saa ere de til storre Skade end Gavn for dem, da det overflødige Vand gjoc dem altfor side og sumpede. Ved at blive Herre over Vandet vilde man kunde faae de fortræffeligste Vandings-Enge. Omtrent 11 Tdr. L. kommer her paa 1 Tde. Hartk. Iyllinge Sogn udgjor den nordligste Deel af Herredet, groendser mod Vest til Roeskilde Fjord og skilles fra Frederiksborg Amt ved den oftomtalte Værebroe Aae. Jorderne ere hoilændede, sandede og bakkede i den nordlige Deel af Sognet, med sandet Underlag; mod Syd falde Bakkerne jevnece af, og Jordsmonnet bliver mere muldet og leerblandet med Leerunderlag. I Stranden ligger 17 storre og mindre Holme, af hvilke den Storfte er 17 Tdr. L. stor, de ovrige paa omtrent 1 Tde. L. og ringere Størrelse. Sognet har ubetydelig Eng. Paa Td. Hartkorn kommer omtrent 9 Tdr. L. Rirkerup Sogn har i det Hele jevne Jorder, dog hæver Tcr- rainet sig mod Noeskilde Fjord og danner temmelig hoke Sandbrknker, ogsaa ved Gundsse-Lille ere Jorderne mere hoilændede med svagere Bakker, der have temmelig jcvntAffald. Jordsmonnet er, med Und- tagelse af disse Hoider hvor det er sandet, i det Hele muldede, hvori snart Sand, snart Leer, som ved Taagerup, der har rodlerede Jorder, fremhersker. Sognet har især mod Nordvest endeel Enge, hvori dog findes mange Ner ved Ostrup Soe. Paa Td. Hartkorn kommer 9 Tdr. L. Hvedstrup Sogn har jevne temmelig side, leermuldede Jorder, der hvile paa et Underlag af hvidt Leer; mod Dst og Nord begrændses Sognet af et Vandlob, ved hvilket findes gode Enge, dog lide disse for en stor Deel ogsaa af for megen Suurhed. 9 Tdr. L. kommer her paa en i£b. Hartkorn. Flyng Sogn har Agerjorde af samme Beskaffenhed som for« nævnte Sogn, Dst for Marbjerg Bye hæver Terrainet sig og danner en jevn Hoide, Maglehoi; iovrigt ere Jorderne jevne, med Leerunderlag dog tildeels ogsaa grov Sand. Af Enge har Sognet ikke betydeligt. Omtrent v Tdr. L. gaae paa 1 Td. Hartkorn. —