Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
47 (5(im udflyttede Gaardes Jorder lide af skadeligt Vand. Sognet har ingen Ovcrflodighed paa Enge, der, med Undtagelse af den vest- lige Deel, mest bestaaec af Enghuller. Omtrent 9 Tdr. L. haves til Td. Hartkorn. Thune Herred grændser mod Sydost til Kjoge Bugt og er for en stor Deel af samme beskaffenhed, som det tilstødende Smorum Herred; det har nemlig sin Deel af den Sandstrimmel, der danner Bugtens Kyst; bag denne findes ligesom i nævnte Herred udmærket frugtbare, lerede og leer- muldede, side Jorder; men Jordsmonnet hviner sig noget nærmere Stranden, skjondt i en næsten umærkelig Grad, mod Nordvest. Fra disse jevne Holder udspringe adskillige smaae Vække, som alle lobe ud i Kjoge Bugt,, og ved hvis Bredder findes gode, undertiden temmelig store Engstrækninger. Jorderne til Vindinge Sogn og Bye ere af forskjellig Be- skaffenhed; omkring ved Byen, vesten og norden for Samme, ere de muldlercde med Leerunderlag, der kan opploies og gaaec dybt. Ud- jordcrne mod Sondeu ere sandmuldede og meget lette; Leerunderlagel ligger dybere og Vandet gaacr.hurtig fra Overfladen. Dsten for Byen, mob Reerslsv, Storkende og Thune Byes Marker, siudes en Strækning, som hidtil har været bevoxet med Smaalyng og har et Underlag af Rodsand blandet med Okker, der dog ikke er hyppig. Sognet mangler Eng. Paa Td. Hartk. kommer omtrent 8 Tdr. L. Reerslov Sogn, bestaaende af Reersløv og Storkende Byer samt forrige Thorslrmde-Lille Dye, nu Afbygger-Gaarden Barfreds- høi, har ligeledes Jorder af meget forskjellig Beffaffenhed. En stor Strækning, nordvestlig for Neerslsv Bye, hvor hver Mand har sin Udlod, danner en Bjergryg af Gruus og Kiseljord, hvorunder vel er Leer, men saa dybtliggende at det ingen Indflydelse kan have paa Overfladen. Jorden er derfor eiheller vandholdig, hvilket er Hoved- aarsagen til at ingen Beboere findes paa denne Strækning, der ellers kunde benyttes fordeelagtkgere. Den Deel af Sognets Jorder, som floder opad mob Vindinge, er sandig med ringe Muld, de ovrkge ere stcrrklerede, især Varfredshois Ilidmarker og de tilgreeildsende Bye- jorder, dg disse lide for en stor Deel af Suurhed og skadeligt Vand,