Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
49 fom gjor Jorden suur, kold og scig, hvorved dens betimelige og ril- l-oilige Dyrkning hindres, da Bonden ordentligviis kun udgraver det Band, som bedækker Jorden. Underlaget bestaaer af Leer. Her er den fo rumligste Leilighed til Engvanding, da Byernes Engbund, som ligger i Samling, gjeimemskjæres af en stor Bæk, der falder ud i Kjogebugt; men Engene, der ligge i Fælledskab, benyttes ogsaa til Torvefljoer, hvorfor Vandings-Anlæg ikke kan ventes, uagtet dets af- yleete Gavnlighed. Med Hensyn til Carlslunde bor bemærkes, at paa en af dens Byetoftec, fandtes, ved en Forsamling af 8 Land- iuspecteurer, i Anledning af den nye Matrikulering, et Jordsmon, der var det bedste af alle de undersøgte, og saa god at det betragtedes som Rormaljord*). Paa Carlslunde kommer i Gjennemsnit 9| Tdr. 2 i i Cagstrup 11 Td. L. paa Td. Haetk. Snoldeløv Sogn har mod Nord og Ost hoklændede, jevne, mod S. V. affaldende lerede og leermuldede Jorder, mod Nord noget lettere, mod Syd derimod stærklerede. Adskillige af Sallies Jorder ere side, dog lide de nu, da den tilgrecndsende Ulvemose er opdyrket og afgroftet, sjelden af skadeligt Vand. Underlaget er overalt, maaskee med faa Undtagelser, Leer. Sognet har ret gode Enge, som dog ikke kunne overvandes. I Gjennemsnit haves paa Td. Hartk. 9| Tdr. L. Laudrup Sogn grændser mod Nord til sidstanforte, og har ftort Jordtillæg efter Hartkornet. Jordlodderne ece alle fortrinlige, saa at de kun behove nt mere fortrinlig Dyrkning for at bringe en tilg Afgrode. Leret af den bedre Slags er fremherstende, og Muldet kan lettelkg forøges. Udlodderne paa den saakaldte Ulvemose — tilforn et Ufore — bestaae af eit moseblandet Sandjord, som hviler paa Leer og Kalkmergel, der kan opploies. Denne betydelige, ganffe flade og ttæsten eettsartede Jordstrcrkm'ng (omtr. 500 Tdr. L.) kan ') Denne Jords Bestanddele blev, efter den Undersøgelse Man var istand til at gjørc paa Stedet selv, antaget at være: mkddelmaadkg ffarp Sand og Gruus; 134 Leer tilligemed den meget sine Sand, som ikke ved Udvaffning lader sig fraflille og T*$ Muldjord. Alt foruden Kalken, som ikke optog noget mærkeligt Bolumen. Denne Blanding fandtes i en Dybde af over 18 Lommer, og Iordens Beliggenhed var mod Sonden med et godt Fald. See Bergsøe Grev Reventlovs Levnet 2. D. 49 og 50. 4