Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
fom gjor Jorden suur, kold og scig, hvorved dens betimelige og ril-
l-oilige Dyrkning hindres, da Bonden ordentligviis kun udgraver det
Band, som bedækker Jorden. Underlaget bestaaer af Leer. Her er den
fo rumligste Leilighed til Engvanding, da Byernes Engbund, som
ligger i Samling, gjeimemskjæres af en stor Bæk, der falder ud i
Kjogebugt; men Engene, der ligge i Fælledskab, benyttes ogsaa til
Torvefljoer, hvorfor Vandings-Anlæg ikke kan ventes, uagtet dets af-
yleete Gavnlighed. Med Hensyn til Carlslunde bor bemærkes, at
paa en af dens Byetoftec, fandtes, ved en Forsamling af 8 Land-
iuspecteurer, i Anledning af den nye Matrikulering, et Jordsmon,
der var det bedste af alle de undersøgte, og saa god at det betragtedes
som Rormaljord*). Paa Carlslunde kommer i Gjennemsnit 9| Tdr.
2 i i Cagstrup 11 Td. L. paa Td. Haetk.
Snoldeløv Sogn har mod Nord og Ost hoklændede, jevne,
mod S. V. affaldende lerede og leermuldede Jorder, mod Nord noget
lettere, mod Syd derimod stærklerede. Adskillige af Sallies Jorder
ere side, dog lide de nu, da den tilgrecndsende Ulvemose er opdyrket
og afgroftet, sjelden af skadeligt Vand. Underlaget er overalt, maaskee
med faa Undtagelser, Leer. Sognet har ret gode Enge, som dog ikke
kunne overvandes. I Gjennemsnit haves paa Td. Hartk. 9| Tdr. L.
Laudrup Sogn grændser mod Nord til sidstanforte, og har
ftort Jordtillæg efter Hartkornet. Jordlodderne ece alle fortrinlige,
saa at de kun behove nt mere fortrinlig Dyrkning for at bringe en
tilg Afgrode. Leret af den bedre Slags er fremherstende, og Muldet
kan lettelkg forøges. Udlodderne paa den saakaldte Ulvemose —
tilforn et Ufore — bestaae af eit moseblandet Sandjord, som hviler
paa Leer og Kalkmergel, der kan opploies. Denne betydelige, ganffe
flade og ttæsten eettsartede Jordstrcrkm'ng (omtr. 500 Tdr. L.) kan
') Denne Jords Bestanddele blev, efter den Undersøgelse Man var istand
til at gjørc paa Stedet selv, antaget at være: mkddelmaadkg ffarp
Sand og Gruus; 134 Leer tilligemed den meget sine Sand, som ikke
ved Udvaffning lader sig fraflille og T*$ Muldjord. Alt foruden Kalken,
som ikke optog noget mærkeligt Bolumen. Denne Blanding fandtes
i en Dybde af over 18 Lommer, og Iordens Beliggenhed var mod
Sonden med et godt Fald. See Bergsøe Grev Reventlovs Levnet
2. D. 49 og 50.
4