Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

53 hvoraf dog den storste Deel 'ligger i Præstse Amt. Kjoge- Gaards Jorder ere af bedre Beskaffenhed, nemlig mere muldede og give god Sæd. I Gjennemsnit har Sognet omtrent 10 Tdr. L. paa Td. Hartk. Eibpe Sogn vesten for Hsielse. Til dette Sogn horer Ei- bpe, som for det Meste har frugtbare, muldede Jorder, hist og her med Leerbakker; Underlaget er Leer, dog findes ogsaa hoie Sandbanker, hvilke dog, saavidl de endnu ere undersøgte, indeholde Mergel, som bliver benyttet til Hovedgaarden Spanagers Hovedmarker, der ere af Areal Ager og Eng omte. 600 Tdr. L. De fleste frugtbare Jorder ere vel jevne, dog sindes nogle, som ere noget, dog ek bradtbakkede. Langs med Sognets sydlige Skjel flyder Kjoge-Aaen, ved hvilken findes en betydelig Engstrækning, især tilhorende Spanager, hvorom mere siden. Dalore Bye, nordvest for Eibye. Jorderne bestaae af Muld, mm eller mindre blandet med Leer og i en Strækning ogsaa med Genus. Underlaget er som Overfladen. De ere hoilændede og jevne, undtagen mod Ost, hvor der findes en hoi Gruusbanke. Store- ll.adager, Nord for Eibye, har gode leermuldede Jorder med Leer- underlag; jevne dog ikke side og uden Bakker. I det ttordlige Mark- ffjel mob Orsted Sogn flyder en lille Væk, ved hvis Bredder haves god Eng. Lille-Ladager, mellem Sidstnævnte og Eibye, bestaaer af 2 Gaardes Jorder, som bestaae af Muld, snart blandet med Leer snart med Gruus og Sand; mod Vest og Syd ere de meget bakkede, men falde dog jevne mod Nord. Avlsgaarden Stenkelstrup Gaard har omtrent 200 Tdr. L. meget lerede Jorder, med samme Underlag; de ere hoie og meget bakkede, derimod lide dens store Enge, hvori findes Torvejord, meget af Vand. — Foruden Kjoge-Aae paa Skjellet, flyder endnu en Aae gjettnem Sognet, og danner ligeledes betydelige Enge. Om den Vandmølle, Holme-Mølle, der drives ved dette Vand, lægger betydelig Hindring i Veken for dets Afbenyttelse til Vaildings-Enge, kan ikke med Vished afgjoees; men da Engene neden- for Molle« lide af skadeligt Vand, saa mart tte vel dette, ved heiisigts- mæssigt Anlæg, kuime benyttes paa en bedre Maade, end til at gjore Engbunden suur. Kjoge-Aaen vilde uden store Omkostninger kunne benyttes til at forbedre den store Engstrækning, gjennenf hvilken den