Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
opgrav«e Jord kunde kjores op af den anden. Men hertil var vel
fornødent Ovrighedens Hjelp; thi at faae en heel Landsbyes Beboere
til nt være enige om et saadant Arbeide, vilde nok være et fromt
Dnffe." Hvor vigtigt vilde ei et saadant Foretagende være f. Er. i
Vindinge Sogn, hvor tn, rigtignok stor, Vanding er all det Vand
der haves i Sognet.
At Vandmassen i det hele Amt paa de senere Aar er aftagen *
er udenfor al Tvivl, dette gjoelder dog meest om Vandingerne, mindre
om Soerne og Voekkene, og i nogle af dem kan det ikke skjonnes
at være Tilfælde. Hvor Kilderne have havt deres Tillob blot fra
det Vand, som falder i nærmeste Omegn, eller fra hoiere be-
liggende Moser, der er deres Vandmasse betydelig aftagen, ja de have
endog ettkelte Aar været ganske terre; dette har navnlig været Til-
fældet i Smocum og Ledoye Sogne, hvor adskillige Kilder hentorredes
i de tørre Somre; paa Neerslov Mark har indtil for faa Aar siden
været en Kilde, der nu er ganske tor. Lignende kunde anføres eridnu
om adskillige andre af de mindre betydelige Kilder; i de mere vand-
rige ffjonnes derimod ingen Formindskelse af Vandmassen; det Samme
gjoelder om enkelte af Aaerne, i de fleste er den derimod kjendelig
aftaget. Til denne Aftagelse anføres adskillige Grunde, blaudt disse
er de mange iudtrufne terre Aaringer den der hyppigst nævnes. Dette
kan vel i et enkelt eller nogle enkelte Aar være rigtigt; men da der
i de senere Decennier ogsaa er indtruffet meget regn- og snefulde
Aar, saa kan den fremskridende Formindskelse af Vandmasse« ikke
hidrore foritemmelig heraf. Muligt er det imidlertid at der nuom-
stunder ikke falder saa megen Negn paa Landet som tilforn, og
Grunden dertil maatte da soges deels i Skovenes, eller rettere Skov-
strceknittgernes Formindskelse og i Soers og Mosers Udgravning,
hvorved Landet mister de Gjenstande, der tiltrække Regnen. Indirect
skulde saaledes Soers og Mosers Udtørring ogsaa bevirke det som de
aabenbart direct foraarsage; lhi jo mere man bortskaffer af en Ting,
desmindre maa der blive tilbage af den. 2ft det fornemmelig er
Søers og Mosers Udgravning, der foraarsager at Vandmassen
aftager, kan sees deraf at Leire - Aaes Vande, som og Smaa-
soernes og Dammenes i Voldborg Herred, i det Hele taget ei er af-
Uget, hvorimod dette er Tilfælde med Komerup Aaes; Første ud-