Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
75 opgrav«e Jord kunde kjores op af den anden. Men hertil var vel fornødent Ovrighedens Hjelp; thi at faae en heel Landsbyes Beboere til nt være enige om et saadant Arbeide, vilde nok være et fromt Dnffe." Hvor vigtigt vilde ei et saadant Foretagende være f. Er. i Vindinge Sogn, hvor tn, rigtignok stor, Vanding er all det Vand der haves i Sognet. At Vandmassen i det hele Amt paa de senere Aar er aftagen * er udenfor al Tvivl, dette gjoelder dog meest om Vandingerne, mindre om Soerne og Voekkene, og i nogle af dem kan det ikke skjonnes at være Tilfælde. Hvor Kilderne have havt deres Tillob blot fra det Vand, som falder i nærmeste Omegn, eller fra hoiere be- liggende Moser, der er deres Vandmasse betydelig aftagen, ja de have endog ettkelte Aar været ganske terre; dette har navnlig været Til- fældet i Smocum og Ledoye Sogne, hvor adskillige Kilder hentorredes i de tørre Somre; paa Neerslov Mark har indtil for faa Aar siden været en Kilde, der nu er ganske tor. Lignende kunde anføres eridnu om adskillige andre af de mindre betydelige Kilder; i de mere vand- rige ffjonnes derimod ingen Formindskelse af Vandmassen; det Samme gjoelder om enkelte af Aaerne, i de fleste er den derimod kjendelig aftaget. Til denne Aftagelse anføres adskillige Grunde, blaudt disse er de mange iudtrufne terre Aaringer den der hyppigst nævnes. Dette kan vel i et enkelt eller nogle enkelte Aar være rigtigt; men da der i de senere Decennier ogsaa er indtruffet meget regn- og snefulde Aar, saa kan den fremskridende Formindskelse af Vandmasse« ikke hidrore foritemmelig heraf. Muligt er det imidlertid at der nuom- stunder ikke falder saa megen Negn paa Landet som tilforn, og Grunden dertil maatte da soges deels i Skovenes, eller rettere Skov- strceknittgernes Formindskelse og i Soers og Mosers Udgravning, hvorved Landet mister de Gjenstande, der tiltrække Regnen. Indirect skulde saaledes Soers og Mosers Udtørring ogsaa bevirke det som de aabenbart direct foraarsage; lhi jo mere man bortskaffer af en Ting, desmindre maa der blive tilbage af den. 2ft det fornemmelig er Søers og Mosers Udgravning, der foraarsager at Vandmassen aftager, kan sees deraf at Leire - Aaes Vande, som og Smaa- soernes og Dammenes i Voldborg Herred, i det Hele taget ei er af- Uget, hvorimod dette er Tilfælde med Komerup Aaes; Første ud-