Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

98 Det V. Capitel. Den nødvendigste Rimdffab om Prspsrtion, jvobe, forholde sig til hinanden indbyrdes, som deres Grundplaner, naar de have lige store Hoyder, og ligeledes de tvende sidste Slags, nemlig Pyrami- der, og Kegler, som haver Dette tilfcelles med hinanden, at de ere spidse oven til, forholde sig til hinanden indbyrdes, som deres Grundplaner, naar deres perpenvimlareHopVer ere lige store; og Udi Trigonometrien haver den bemeld- te Magifter Mathefeos sin store Nytte i Henseende til Sinus-Tavlerms For- foerdigelse, som frem for nogen anden Ting fornemmelig heroer paa samme, naar Radien Udi en Cirkel forst er antagen for at indeholde et vist Antal lige store Dele. § . 99. Wed enhper Triangel befindes en besynderlig Egenffab angaaende de geo- metriffe Proportioner; thi dersom man udi en Triangel drager en Linie parallel med en af dens Sider, fkicerer samme Linie de tvende andre Sider udi fire proportionale Sr-rrelser. Som for Exempel, dersom vi Udi Trianglen abc (Fig. 78.) drager en Linie d e parallel med Siden be, overfficerer denne Linie de tvende andre Sider a b og a c udi fire proportionale Storrelser, faa at a d forholder sig til d bz som a e til e c: Foruden denne ommeldte bekommes her endnv mange Proportioner; thi a 6 haver samme Forhold til ae, som d b tile c; ab samme Forhold til d b, som a c til ec; a b samme Forhold til a c, som d b til e c; ab samme Forhold til a d, som « c til a e; a b samme Forhold til a ø, som a d til a e; a d samme Forhold til de, som ab til b c; a d samme Forhold til a d, som cl e til l) c; a e samme Forhold til e 6, som 2 c til c d; og 2 e samme Forhold til a e, som eä tll c b. § . I OO. Enhver retvinklet Triangel haver og folgende Egenffab i Henseende til Proportioner: Naar man »dj m retvinklet Triangel, fra Spidsen af den