Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling
Forfatter: Diderich Christian Fester
År: 1764
Forlag: Andreas Hartvig Godiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 240
UDK: 526 Fes Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000280
Noter
Praktisk geometri, landmåling
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
som Udkræves at vide til Land-Maaling. ior
len ae 6, og Vinklen ab d lige Srorrelst med Vinklen äse, saa ere de be-
meldte tvende Triangler a b d og a c d lige ffikkeve med hinanden. Den anden
Lare - Regel indbefatter disse Ord: Dersom en Vinkel Udi en Triangel,
haver lige Størrelse med en Vinkel Udi en anden Triangel, og Sider-
ne, font giøve disse tvende lige store Vinkler, ere proportionale, saa
haver samme Triangler lige Skikkelse med hinanden. Som svr Exem»
pel, dersom udi de tvende Triangler a b d og a c d (Fig. 79.) Vinklen a d b
"di Trianglen a b d, haver lige Storrelse med Vinklen adc Udi Trianglen
a c d, og Siderne, som giore disse lige store Vinkler, ere proportionale, saa
at b d haver famme Forhold til d a, som a d til d c, saa stal de ommeldte
tvende Triangler a b d og a c d vare lige ffikkede med hinanden. Da nu alle
retlinede lige ffikkede Figurer maa have dette tilfcrlles med hinanden, ar de
Sider Udi samme, som giore lige store Vinkler, maa vcrre proportionale;
saa folger, at vi udi de tvende lige skikkede Triangler a b d og a c d maa be-
komme folgende Proportioner: b d maa have samme Forhold til ä a, som a d
ril 6 c; d a samme Forhold til ab, som d c ti( c a; ogab samme Forhold til
b d, som C a til a d.
§. 102.
Ved enhver Cirkel befindes iblandt andet denne merkvcerdige Egenskab
angaaende Proportioner: Naar tvende recce Linier udt en Cirkel over-
fticere hinanden, bliver Stykkerne fire proportionale St-rrelser.
Som for Exempel, dersom man udi Cirklen seed (Fig. 80.) drager tven-
de rene Linier a e og c d, jbm fficrre hinanden udi Punkten d, bekommer
man fire pwpottionale Linier, saa at ab haver samme Forhold til b c, som
b d til b e.
N 3
§. 103»