Practisk Geometrie
Det er: En kort dog tydelig og fuldstændig Indledning til Land-Maaling

Forfatter: Diderich Christian Fester

År: 1764

Forlag: Andreas Hartvig Godiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 240

UDK: 526 Fes Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000280

Noter

Praktisk geometri, landmåling

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
io6 Det V. Capitel. Den nødvendigste Rimdffab om Proportion, samme g h beskriver en Triangel k g h af lige Skikkelse med Trianglen i e £, som Udi det si)vende Capitel bliver leert, faa bliver Trianglen k gh den forlangte. Dersom de fire rette Linier ab, c d, e f, og g h ere saaledes proportionale, at a b haver samme Forhold til cd, som c d tile f, og c 6 samme Forhold til e f, som e £ til g h, siges disse fire St-rrelser, at vcrrc immerfort proportionale. Man kan altsaa ril tvende givne Linier a d og c 6 finde tvende andre z som med de givne ere immerfort proportionale, naar man for vetforfte, tilde tvende givne Linier a b og c d soger den trebie proportionale Linie e f (§. 104.); og derncest for det andet, til de m Limer abz cd, og e f ssger den fierde pro- portionale Linie g h (§. 103.). § 107. Dersom tre rette linier tre proportionale, faa haver den Figur, som er beskreven paa den ftrste Linie, samme Forhold ril den Figur der af samme Skikkelse er beskreven paa den anden, fom den fyrste Linie til den tvedre. Som for Epempel, lad a b, c dz og e f (Fig. 74. 75. og 76.) vcrre trende proportionale Linier, og lad A og B vare wende lige ffikkede FigU- rer, som ere beffrevne paa a b og c d, faa haver FigUren a samme Forhold til FigUren B, som Linien a b til den tredie proportionate Linie e f; det er- Fi- guren B er lige faa mange gange swrre end Figuren A, som Linien e f er storre end Linien a b. Efter denne overmaade nyttige Lare-Regel kan man altsaa paa en beqvem Maade baade multiplicere og divioere alle lige ffikkede Figurer; item finde alle lige ffikkede Figurers Forhold og Sterrelse imod hinanden, til hvilke trende nødvendige Stykker, jeg her kortelig vil give Anviisning. I Hen- seende til Multiplicationen, da forrettes samme saaledes: Jeg vil siette, at der begieres en regUlar Sepkanr der stal vcrre dobbelt faa stor, som en given regrr- lar Sexkant a (Fig. 74.), faa tages en ret Linie e £ (Fig. 76.) der er dobbelt faa